Rocket Espresso test-guide – Her er de bedste Rocket espressomaskiner

I denne artikel har vi fokus på forskellige espressomaskiner fra mærket Rocket, og her er tale om modeller, der har opnået flotte scorer i forskellige eksperttests.

Vi gennemgår modellerne en for en og forklarer, hvad de kan, og hvilke funktioner de har. Derefter gennemgår vi, hvad eksperterne skriver om modellerne i testene, og her kommer vi ind på, hvad der gør udslaget for de gode omtaler.

Eftersom her er tale om espressomaskiner, har vi anvendt en lang række ekspertkilder (ofte kaffeeksperter), og dette tæller kilderne Seattlecoffeegear.com, Wholelattelove.com, Knowyourgrinder.com, Homegrounds.co, Medium.com, Cliffandpebble.com, Foodal.com og Bellabarista.co.uk.

Efter gennemgangen af espressomaskinerne har vi også medtaget en enkelt kaffekværn – ligeledes fra Rocket – som er designet til at male bønnerne inden brygningen af espressoen på Rocket espressomaskinen.

Ønsker du at læse mere, bringer vi en liste over links til de undersøgelser, vi henviser til, nederst i artiklen.

Denne Rocket espresso test indeholder:
🔸 Overblik over fem forskellige espressomaskiner fra mærket Rocket
🔸 Overblik over en kaffekværn som supplement til espressomaskinerne
🔸 Guide til de forskellige typer af kaffevarianter
🔸 Guide til hvordan man laver den bedste espresso
🔸 Gennemgang af diverse tests, som vi har undersøgt og analyseret 

Bemærk venligst, at Forbrugsguiden ikke selv tester produkter, men samler derimod resultaterne af uvildige tests, så du nemt kan få et overblik over de bedste produkter på markedet.

Rocket Espresso test-oversigt – Her er de 5 bedste Rocket Espresso maskiner

Her finder du listen over de 5 bedste Rocket espresso maskiner. Vi har analysere en lang række ekspert tests, og samlet de bedst anmeldte modeller her. 

Du finder også en prissammenligning, så du nemt og hurtigt får et overblik over, hvor du kan købe produktet til den bedste pris.


Rocket Appartamento

Anbefalet hos Medium.com
Anbefalet hos Seattlecoffeegear.com
Anbefalet hos Cliff & Pebble

Rocket Appartamento

.
Espressomaskinen Rocket Appartamento er blevet testet af tre forskellige hold eksperter for at finde frem til, hvad der fungerer godt og mindre godt ved modellen. Her er tale om henholdsvis den sociale online platform Medium.com, forhandlersiden Cliffandpebble.com samt kaffesiden Seattlecoffeegear.com, hvor modellen alle tre steder er blevet testet alene. Dermed har der været stort fokus på netop denne model.

Rocket Appartamento klarer sig rigtig godt i alle tre tests, og derfor vurderer alle hold eksperter, at denne model klart er anbefalingsværdig.

Semi-automatisk model med fuld kontrol

Rocket Appartamento hører til de semi-automatiske espressomaskiner, og derfor vil denne model være ideel for den forbruger, der i højere grad ønsker selv at kunne influere kaffebrygningen.

Hvor en fuldautomatisk model vil gøre hele arbejdet for dig, skal man på Rocket Appartamento selv kværne bønnerne, og det betyder, at man selv kan bestemme styrken af kaffen.

Modellen er dog også intelligent selv, og derfor er det muligt at brygge flere forskellige kaffevarianter, og man bliver ikke overladt til sig selv, for store dele af brygnings-processen varetages automatisk af maskinen for et optimalt resultat.

Stor kapacitet men kompakt design

Rocket Appartamento kommer desuden med en mælkeskummer, hvilket øger alsidigheden på modellen markant. Med mælk og mælkeskum kan man nemlig brygge mange forskellige typer af kaffe ud over kun espresso, som for eksempel latte eller cappuccino, hvor det cremede mælkeskum er en stor del af kaffeoplevelsen.

Rocket Appartamento kommer desuden med en høj kapacitet med en vandtank på 1,8 liter, men selve designet er kompakt – det gør modellen ideel, hvis man har udfordringer med pladsen.

Denne espressomaskine er yderligere udstyret med en bryggeenhed med Thermo Syphon-systemet, og dette system sørger for, at der findes en konstant cirkulering af vand i bryggehovedet – det giver en god stabilitet i temperaturen, således at man kan være helt sikker på at kunne brygge espressoen ved den rigtige temperatur.

Eksperterne: Flot model, der er let at anvende

Rocket Appartamento er blandt andet blevet anmeldt af Medium.com, og eksperterne herfra kalder modellen for både direkte smuk og meget let at anvende.

Eksperterne fremhæver desuden, at modellen har mange muligheder og funktioner – også selv om den kommer i et mere kompakt design – og generelt får man som forbruger god valuta for pengene med denne espressomaskine. Eksperterne skriver direkte, at denne model er den model, hvor man får absolut mest for pengene.

Rocket Appartamento er også blevet testet af Seattlecoffeegear.com, og noget af det, som de hæfter sig mest ved, er, at det er lykkedes Rocket med denne model at ompakke de store modeller til en lille og kompakt maskine uden at gå på kompromis med kvaliteten. Designet får ligeledes ros med på vejen, for ifølge eksperterne er her tale om en meget flot maskine.

Specifikationer ved Rocket Appartamento:
🔴 Producent: Rocket
🔴 Type: Espressomaskine
🔴 Type af espressomaskine: Semi-automatisk
🔴 Kapacitet: 1,8 liter vand
🔴 Med mælkeskummer: Ja
🔴 Effekt: 1200 watt
🔴 Højde: 36 centimeter
🔴 Bredde: 27,4 centimeter
🔴 Dybde: 42,5 centimeter
🔴 Vægt: 20 kilo

Udvalgte fordele ved Rocket Appartamento:
Semi-automatisk model
Stor mulighed for at påvirke kaffens styrke
Med mælkeskummer
Stor kapacitet på 1,8 liter
Bryggeenhed med Thermo Syphon-system

Her kan du se en videopræsentation af Rocket Appartamento lavet af Espresso Outlet:


Rocket Mozzafiato

Anbefalet hos Wholelattelove.com
Anbefalet hos Cliff & Pebble

Rocket Mozzafiato

.
Espressomaskinen Rocket Mozzafiato er blevet testet og vurderet af to forskellige hold eksperter. Her er tale om forhandlersiden Cliffandpebble.com og kaffesiden Wholelattelove.com.

I begge tests er modellen blevet testet på forskellige parametre for at finde frem til, hvor den præsterer godt og mindre godt, og generelt klarer Rocket Mozzafiato sig rigtig flot. Derfor vurderer både Cliffandpebble.com og Wholelattelove.com, at denne model klart kan anbefales til forbrugerne.

Rummelig model med mange muligheder

Rocket Mozzafiato vil være et godt valg for den forbruger, der gerne vil føre barista-følelsen ind i hjemmet. Denne model er nemlig en af de semi-automatiske modeller, hvilket betyder, at man selv kan bestemme over en stor del af brygningen – dermed kan man lettere få netop den smag frem i kaffen, som man foretrækker. Man skal nemlig selv kværne bønnerne, hvilket påvirker styrken af kaffen.

Selv om her er tale om en espressomaskine, så kan denne model mere end blot brygge mørk espresso – der medfølger nemlig en mælkeskummer, således at man også kan få espresso med mælkeskum, for eksempel til latte eller cappuccino. Her er desuden tale om en rummelig model, for vandtanken kan rumme 1,8 liter vand.

Stabil temperatur

Temperaturen er et af de vigtigste parametre, når man brygger kaffe. Selv et lille udsving kan påvirke kvaliteten af den færdigbryggede kaffe, og derfor er Rocket Mozzafiato udstyret med den såkaldte PID-kontrol.

PID står for Proportional Integral Derivative kontrol, og denne sikrer en høj kontrol med varmen. Temperaturen i kedlen bliver således styret digitalt, og dermed er det lettere at få en helt præcis temperatur.

Kedlen er desuden isoleret efter moderne standarder, hvilket både giver en højere energibesparelse samt bidrager til den øgede temperaturstabilitet.

Eksperterne: Maskine, der gør væsen af sig

Rocket Mozzafiato er blandt andet blevet testet af kaffeeksperterne fra Wholelattelove.com, som er meget glade for modellen.

Eksperterne skriver, at denne model først og fremmest er en espressomaskine, som man lægger mærke til, for den gør meget væsen af sig. Det er tydeligt, at her er tale om en Rocket-model, som er rigtig god.

Eksperterne hæfter sig meget ved, at denne model også kan benyttes med direkte vandtilførsel, hvilket betyder, at man kan slutte modellen til en fast vandkilde – og dermed behøver man ikke bruge vandtanken.

Dette er ifølge eksperterne et klart plus, for det giver kaffen en bedre kvalitet, og den kommer til at smage bedre – også selv om det kan være lidt besværligt i starten.

Specifikationer ved Rocket Mozzafiato:
🔴 Producent: Rocket
🔴 Type: Espressomaskine
🔴 Type af espressomaskine: Semi-automatisk
🔴 Kapacitet: 1,8 liter vand
🔴 Med mælkeskummer: Ja
🔴 Effekt: 1200 watt
🔴 Højde: 40 centimeter
🔴 Bredde: 28 centimeter
🔴 Dybde: 42,5 centimeter
🔴 Vægt: 30 kilo

Udvalgte fordele ved Rocket Mozzafiato:
Semi-automatisk model, der giver mange valgmuligheder
Kan selv justere styrken i kaffen
Med mælkeskummer
Kapacitet på 1,8 liter
Med PID-kontrol for bedre temperaturstabilitet

Her kan du se en videopræsentation af Rocket Mozzafiato lavet af Crema Coffee Garage:


Rocket Giotto Evoluzione

4 ud af 5 stjerner hos Knowyourgrinder.com
Anbefalet hos Seattlecoffeegear.com
4,7 ud af 5 stjerner hos Foodal.com

Rocket Giotto Evoluzione

.
Tre forskellige ekspertkilder har testet espressomaskinen Rocket Giotto Evoluzione, og disse tæller eksperterne fra henholdsvis Knowyourgrinder.com, Seattlecoffeegear.com og Foodal.com.

Alle tre tests er solo-tests, hvor kun denne ene model er blevet testet, så Rocket Giotto Evoluzione har opnået fuld opmærksomhed fra alle eksperter.

Denne espressomaskine klarer sig rigtig godt i alle tre tests, og derfor vurderes det fra alle eksperternes side, at modellen klart anbefales til forbrugerne.

Kapacitet på 2,5 liter

Rocket Giotto Evoluzione hører til de meget rummelige modeller, for denne maskine har en vandtank på hele 2,5 liter. Dermed kan modellen brygge meget kaffe ad gangen.

Man behøver dog ikke benytte sig af vandtanken, hvis man ikke ønsker det, for denne maskine kommer også med muligheden for direkte vandtilførsel, og det betyder, at man kan slutte maskinen direkte til sin vandforsyning – noget som flere af de moderne modeller kan.

Dermed er man altid sikret det helt friskeste vand, hvilket giver kaffen en bedre kvalitet – man bør dog være opmærksom på, at dette fungerer bedst, hvis man ikke har så meget kalk i sit vand generelt.

Rocket Giotto Evoluzione kommer desuden med den moderne PID-temperaturkontrol, som sikrer, at bryggetemperaturen hele tiden holdes så stabil som muligt.

Kan brygge espresso og kaffe med mælkeskum

Rocket Giotto Evoluzione kommer med muligheden for både at kunne producere sort espresso og kaffedrikke med mælk.

Dette kan lade sig gøre, idet der medfølger en mælkeskummer, der kan skumme mælk op til cremet skum. Når dette blandes med espressoen, kan man for eksempel nyde en kop latte, cappuccino eller måske en kop mocha, hvis man tilsætter lidt kakao også.

Rocket Giotto Evoluzione er desuden en semi-automatisk model, hvilket betyder, at man selv kan være med til at påvirke kaffen mere, end hvis der var tale om en fuldautomatisk model.

Man skal nemlig selv kværne kaffebønnerne og justere styrken, og dermed kan man nyde kaffen, som man foretrækker den.

Eksperterne: Kraftfuld maskine, der producerer kvalitets-espresso

Rocket Giotto Evoluzione er blevet testet af kaffeeksperterne fra Seattlecoffeegear.com, som er glade for modellen. De skriver overordnet, at her er tale om en meget kraftfuld model, som virkelig brygger god kaffe. Espressoen bliver tillige god hver gang, fremhæver eksperterne.

Her er også tale om en meget individuel model, som giver meget kontrol til forbrugeren, og så er prisen tilmed meget overkommelig – dette er en klar fordel, ifølge eksperterne, og de skriver, at den er meget mere prisvenlig end langt de fleste konkurrenter, som de har testet.

Også mad-siden Foodal.com er enige i, at Rocket Giotto Evoluzione kommer til en virkelig god pris, og eksperterne herfra roser desuden modellens bryggesystem, som virkelig imponerer med høj stabilitet og robusthed.

Udseende og design får ligeledes roser med på vejen, for ifølge eksperterne er her tale om en usædvanlig flot model, der har mange, imponerende detaljer.

Foodal.com giver i alt Rocket Giotto Evoluzione 4,7 ud af 5 stjerner, og parametrene espresso-fremstilling, latte-fremstilling, kvalitet og valuta for pengene får fem stjerner ud af fem. Garanti og brugervenlighed får fire stjerner ud af fem.

Specifikationer ved Rocket Giotto Evoluzione:
🔴 Producent: Rocket
🔴 Type: Espressomaskine
🔴 Type af espressomaskine: Semi-automatisk
🔴 Kapacitet: 2,5 liter vand
🔴 Med mælkeskummer: Ja
🔴 Effekt: 1200 watt
🔴 Højde: 40 centimeter
🔴 Bredde: 33,5 centimeter
🔴 Dybde: 42 centimeter
🔴 Vægt: 28 kilo

Udvalgte fordele ved Rocket Giotto Evoluzione:
Meget høj kapacitet på 2,5 liter vand
Kan også tilsluttes til direkte vandforsyning
Semi-automatisk model
Model med mælkeskummer, som øger alsidigheden af maskinen
Høj temperaturstabilitet med PID-kontrol

Her kan du se en videopræsentation af Rocket Giotto Evoluzione lavet af Seattle Coffee Gear:


Rocket R58 Dual

4,63 ud af 5 stjerner hos Homegrounds.co
”Bedste kontrol af espresso” hos Bellabarista.co.uk

Rocket R58 Dual

.
Espressomaskinen Rocket R58 Dual har været med i to forskellige tests, og disse er udført af henholdsvis barista-eksperterne fra Homegrounds.co og luksuskaffe-eksperterne fra Bellabarista.co.uk.

Her er modellen blevet vurderet ud fra parametre såsom bryggeevner, brugervenlighed og funktioner, og begge kilder er meget glade for modellen. Derfor modtager Rocket R58 Dual rigtig flotte kommentarer og anbefales til forbrugerne.

Flot og professionel model

Rocket R58 Dual vil være et godt valg for den forbruger, der ønsker selv at kunne agere barista i hjemmet.

Modellen er særdeles professionel i designet, og eftersom her er tale om en semi-automatisk model, så får forbrugeren muligheden for at sætte stort præg på brygningen selv. Derfor er denne model også bedst til den forbruger, der ønsker selv at stå for en del af processen.

Det drejer sig både om maling af kaffebønner og skumning af mælken. Ved selv at kværne bønnerne får man netop den styrke, som man ønsker, og dertil følger der en mælkeskummer med modellen, som man selv skal skumme mælken med.

Med mælkeskummeren bliver Rocket R58 Dual dermed mere alsidig, for ud over brygningen af espresso kan man også få kaffe-drikke med mælk, såsom latte eller cappuccino.

Model med PID-kontrol

For at kunne give den bedste brygning er temperaturen meget vigtig.

Derfor kommer Rocket R58 Dual med det såkaldte PID-kontrolsystem, som er en digital kontrol af bryggetemperaturen. Denne holdes under konstant overvågning, således at espressoen kun brygges ved den mest optimale temperatur – det giver den bedste smag i den færdige kaffe.

Rocket R58 Dual kommer herudover med en stor vandtank på 2,5 liter, men det er også muligt at anvende en direkte vandtilførsel fra vandtilslutningen i hjemmet, hvis man ønsker det i stedet.

Eksperterne: Stilfuld model, der brygger kvalitets-espresso

Rocket R58 Dual er blevet testet af barista-siden Homegrounds.co, som er meget glade for modellen.

De fremhæver blandt andet, at her er tale om en enormt stilfuld espressomaskine, som også er meget stillegående. De anbefaler især modellen til den forbruger, der ønsker kvalitets-espresso til en relativt fair pris.

Homegrounds.co vurderer Rocket R58 Dual ud fra især fire parametre, som tæller funktionalitet, kvalitet af brygningen, konstruktionen og kapaciteten, og her scorer den absolutte topkarakterer på de første tre parametre.

Homegrounds.co nævner også et par ulemper, og det går især på, at modellen fylder en del, og så er vandtanken svær at fjerne.

Rocket R58 Dual er også blevet testet af Bellabarista.co.uk, som især fremhæver modellens størrelse, vægt og pris som de største fordele. De skriver også i deres anmeldelse, at muligheden for kontrol med espressoen er den bedste, de hidtil har set.

Specifikationer ved Rocket R58 Dual:
🔴 Producent: Rocket
🔴 Type: Espressomaskine
🔴 Type af espressomaskine: Semi-automatisk
🔴 Kapacitet: 2,5 liter vand
🔴 Med mælkeskummer: Ja
🔴 Effekt: 1400 watt
🔴 Højde: 41 centimeter
🔴 Bredde: 31 centimeter
🔴 Dybde: 44 centimeter
🔴 Vægt: 29 kilo

Udvalgte fordele ved Rocket R58 Dual:
Flot model i professionelt design
Skabt til den forbruger, der gerne vil agere barista
Med mælkeskummer
PID-kontrol for mere stabil temperatur
Kan både anvendes med vandtank og direkte vandtilførsel

Her kan du se en videopræsentation af Rocket R58 Dual lavet af Seattle Coffee Gear:


Rocket R Nine One 

Anbefalet hos den amerikanske kaffeblog Wholelattelove.com 
Anbefalet hos den australske kaffeblog Talkcoffee.com.au

Rocket R Nine One

.
Rocket R Nine One er blevet testet af 2 forskellige kaffeblogs – det drejer sig om den amerikanske Wholelattelove.com og den australske Talkcoffee.com.au, der har set nærmere på modellens bryggeevner, funktioner, anvendelighed, design og rengøring.

Apparatet begejstrer begge hold eksperter, der hver især anbefaler et køb til deres læsere.

Få professionelle resultater

Rocket R Nine One vil være det ideelle valg for den forbruger, der stiller meget høje krav til sin espressomaskine.

Her er tale om en model, der både er skabt til mindre professionelt brug og til hjemmet, og derfor ydes der kun de bedste resultater.

Læg mærke til at dette også afspejles i prisen, som er meget høj.

Produktet er en såkaldt manuel espressomaskine, hvor man selv skal stå for brygningen af espressoen, men der findes dog 5 forudindstillede tryk-profiler, hvis man ønsker assistance til brygningen.

Den seriøse barista vil dog blive glad for muligheden for selv at kunne vælge og indstille trykket – dermed får man præcis den espresso, som man foretrækker.

Man er sikret en helt præcis bryggetemperatur takket være den digitale PID-temperaturstyring, hvilket giver de bedste resultater.

Flere måder for vandtilførsel

Man kan få vand til modellen på flere måder – enten via en direkte vandtilslutning eller via vandbeholderen. Denne har en kapacitet på 5,5 liter, hvilket er en del.

Yderligere er der en let styring via det intuitivt touch-display, plus der findes en steam-funktion.

Man kan anvende formalede bønner på apparatet, men læg mærke til at der ikke medfølger en kaffekværn, som der gør hos flere af konkurrenterne.

Som en bonus er maskinen virkelig flot – den har et professionelt udtryk og emmer af barista-følelse. Den fylder dog en del med målene 43 x 41 x 50,5 centimeter og vejer meget – knap 50 kilo. Den opererer ved 1600 watt, hvilket sikrer en høj varmetilførsel.

Høj kvalitet, ifølge eksperterne

Rocket R Nine One er blevet testet af 2 forskellige kaffeblogs, der er meget imponerede. For eksempel skriver den australske Talkcoffee.com.au, at her virkelig er tale om en maskine af høj kvalitet.

Det fremhæves, at der er mange gode aspekter, og især modtager den ros for at levere en høj brugervenlighed, en overskuelig brugerflade og et godt tryk-profil system.

Faktisk nævnes det, at dette er det første gode af sin slags, som eksperterne har set. Talkcoffee.com.au er også meget glade for muligheden for at kunne gemme tryk-indstillingerne, så man ikke skal gætte sig frem til dem næste gang, og designet får tillige rosende ord med på vejen.

Dog savner eksperterne en bedre drypbakke, og så kan det være lidt besværligt at ændre på profilerne.

Wholelattelove.com er generelt meget positive ligesom Talkcoffee.com.au, og her noteres det især, at apparatet er let at bruge, ret intuitivt og leverer en masse god information omkring brygningen.

Dertil findes der en masse gode funktioner, og Wholelattelove.com mener, at denne variant er den bedste i sin klasse. 

Specifikationer – Rocket R Nine One:
🔴 Type: Espressomaskine, manuel
🔴 Producent: Rocket
🔴 Effekt i watt: 1600
🔴 Kapacitet: 5,5 liter
🔴 Mulighed for direkte vandtilslutning: Ja
🔴 Touch-display: Ja
🔴 Kan anvendes med formalede bønner: Ja
🔴 Integreret kaffekværn: Nej
🔴 Steam-funktion: Ja
🔴 Automatisk renseprogram: Nej
🔴 Højde: 43 centimeter
🔴 Bredde: 41 centimeter
🔴 Dybde: 50,5 centimeter
🔴 Vægt: 47,4 kilo 

Fordele ved Rocket R Nine One:
Manuel espressomaskine
Ideel til kaffe-entusiasten
Professionelle resultater
PID-temperaturstyring
Mulighed for selv at vælge brygge-tryk

Her kan du se en videoanmeldelse af Rocket R Nine One. Videoen er produceret af amerikanske Seattle Coffee Gear:


Rocket Fausto

Elektronisk kaffekværn – kan anvendes sammen med Rocket espressomaskinerne

Rocket Fausto

.
Rocket Fausto er ikke en espressomaskine, men en kaffekværn. Denne kaffekværn kan med fordel anvendes sammen med Rocket espresso-maskinerne, som ofte kommer uden kaffekværn.

Dermed sikres man, at bønnerne bliver kværnet ordentligt og i den kvalitet, som passer sammen med espressomaskinerne fra Rocket.

Kværn selv din kaffe

Rocket Fausto vil være et godt værktøj til et samarbejde med Rocket espressomaskinerne. De er fremstillet efter samme principper og af samme kvalitet, og denne model er direkte designet til at blive anvendt sammen med espressomaskinerne fra samme mærke.

Med denne model kan man således selv kværne sine kaffebønner, således at de først anvendes lige inden, man skal brygge kaffen – det giver det bedste resultat. Her er desuden tale om en elektronisk model, der kan rumme hele 600 gram bønner i beholderen.

Elektronisk maling af bønner

Rocket Fausto er som nævnt en elektronisk kaffekværn, og det betyder, at modellen selv klarer at kværne bønnerne. Denne proces er yderligere meget hurtig, og den kan klare at male 21 gram kaffe på blot ti sekunder. Mens den arbejder, gør den det også støjsvagt, så der ikke skabes unødvendige gener.

Mulighed for manuel regulering

Rocket Fausto tilbyder en justerbar funktion, således at man selv kan bestemme, hvor fint eller groft bønnerne skal males. Dette indstilles manuelt på det elektroniske display, der findes på fronten af modellen, og her er det også muligt at bestemme, hvor mange bønner der skal males ad gangen. De resterende bønner efterlades i beholderen, hvor de holdes friske, indtil de skal bruges.

Rocket Fausto har desuden en smart start- og pause-funktion, og så kommer modellen med en 500 watts motor med 65 millimeter knive. Når knivene skal udskiftes, gør modellen selv opmærksom på det.

Specifikationer ved Rocket Fausto:
🔴 Producent: Rocket
🔴 Type: Kaffekværn
🔴 Kapacitet: 600 gram i bønnebeholder
🔴 Effekt: 500 watt
🔴 Vægt: 12 kilo

Udvalgte fordele ved Rocket Fausto:
Elektronisk kaffekværn
Godt værktøj til Rocket espressomaskinerne
Bønnebeholder på 600 gram
Mulighed for justering af malingsgrad
Hurtig og støjsvag

Her kan du se en videopræsentation lavet af Seattle Coffee Gear:


Kaffe-guide: Hvad består de forskellige kaffe-varianter af?

Kaffe-guideEspresso, cortado, americano, cappuccino…. Der findes rigtig mange typer af kaffe, som man ofte ser, hvis man besøger sin lokale barista, men hvad indeholder de forskellige typer egentlig?

Mange af typerne minder meget om hinanden men med små varianter, så det kan være svært at skelne dem fra hinanden.

Baseret på en artikel fra Latteartguide.com har vi lavet en guide til de mest populære kaffe-typer:

Espresso: Espressoen er fundamentet i mange af kaffetyperne, men den kan også drikkes alene. Espresso brygges under tryk, som presser smagsstoffer og olier ud af bønnerne og giver en meget koncentreret smag. Espresso brygges også i såkaldte ”skud” og er generelt meget kraftig.

Dobbelt-espresso: Som navnet antyder, så er her tale om to skud espresso i stedet for ét, som i en almindelig espresso. Dobbelt-espresso er derfor en meget stærk kaffe.

Cafe latte: Cafe latte er en af de mildere kaffevarianter, som er meget populær, da den er cremet og blød. Cafe latte består af en blanding af espresso og mælk, og det er forskelligt, hvordan forholdet skal være. Eksperterne anbefaler dog, at det fordeles med 1/3 espresso og 2/3 varm og opskummet mælk. Smagen af cafe latte kan nemlig let udvandes, hvis man tilsætter for meget mælk. Når man er i udlandet, så svarer denne type kaffe til Café au Lait.

Cappuccino: Cappuccinoen er ligeledes en meget populær kaffevariant, der også ligger i den søde ende. Denne Cappuccinovariant består af 1/3 espresso, 1/3 varm mælk og 1/3 mælkeskum. Ofte serveres cappuccinoen med lidt kakao eller chokolade på toppen. Hvis man synes, at cappuccinoen har en tendens til at være lidt for sød, så kan man anvende lidt mindre skum. Traditionelt set bruges dog meget skum til en cappuccino.

Cortado: Cortadoen er en mørk kaffe-variant, der minder meget om espressoen – denne består nemlig kun af espresso med lidt varm mælk. Mange laver den også ved at benytte to skud espresso og lidt sødmælk uden skum. Mælken skal ligge på toppen som ”crema” på espressoen. Denne drik kaldes også blot macchiato på italiensk, hvilket kan være noget forvirrende, idet der også findes andre macchiato-varianter, som er meget anderledes end cortadoen.

Latte macchiato: Denne kaffe-type er en af macchiato-typerne, men den er dog meget modsat cortadoen/macchiatoen. Latte macchiato består nemlig af kun lidt kaffe og meget mælk, og derfor minder den en del om cafe latte. Latte macchiato serveres ofte i lag med mælk i bunden, blanding af espresso og mælk i midten og ren espresso øverst.

Espresso macchiato: Espresso macchiato er endnu en macchiato-variant, og den består af espresso med mælkeskum ovenpå.

AmericanoAmericano: Americano hører til de stærkere kaffevarianter med en stigende popularitet, og denne består af to skud espresso toppet med varmt vand. Fordeles gerne 1/3 espresso og 2/3 varmt vand.

Mocha: Mocha er en af de sødere kaffevarianter, som især børn og barnlige sjæle er glade for. Mocha er nemlig en form for en blanding mellem cappuccino og varm chokolade. Mochaen fremstilles ved, at et skud espresso mikses med kakaopulver, og derefter tilsættes mælk og mælkeskum.

Ristretto: Ristretto anvendes ligesom espressoen ofte også som en byggeklods i andre kaffetyper, men den er dog noget mildere end espressoen. Ristrettoen består nemlig kun af en halv mængde espresso, og det gør den mindre bitter og syrlig.

Filterkaffe: Filterkaffe er ikke en kaffe-type, der brygges på en espressomaskine – den brygges i stedet på en god gammeldags kaffemaskine, som er udstyret med en tragt med et filter. Man hælder blot de formalede bønner ned i filteret, hvorefter maskinen selv får vandet til at løbe igennem kaffen. Moderne kaffemaskiner giver dog ofte også valg inden for både temperatur, vand, dosering og bønner.


Hvad er en Rocket Espresso maskine? 

En Rocket Espresso maskine er et top-of-the-line espresso udstyr, der bruges til at brygge din egen espresso.

Guide til at lave den bedste espresso

Guide til at lave den bedste espressoI dag er kaffebrygning blevet en hel kunst, og man kan variere sin kaffe i det uendelige. Hvis man er ny på kaffe-trenden, så kan det dog være lidt svært at overskue, hvordan man brygger den bedste kop espresso. Baseret på ekspertviden fra artikler fra den britiske avis The Guardian og det britiske testmagasin Which.co.uk guider vi i det følgende til, hvordan man bedst gør, og hvad man skal holde sig for øje og overveje:

Valg af espressomaskine: Der findes flere typer

Hvis man skal brygge espresso hjemme i køkkenet, så skal man først og fremmest anskaffe sig en espressomaskine, og her skal man være opmærksom på, at der findes flere typer – nemlig både semi-automatiske og fuldautomatiske modeller.

Den essentielle forskel på disse typer ligger i, hvor meget arbejde man som forbruger selv skal varetage. Hvis man foretrækker, at maskinen selv skal klare det hele, så bør man anskaffe sig en fuldautomatisk maskine. Disse kommer ofte både med kaffekværn og mælkeskummer (ofte også et helt mælke-system), og man skal blot trykke på få knapper for at få den ønskede kop kaffe. Man vil typisk blive tilbudt en lang række valgmuligheder for, hvordan man ønsker kaffen, og hvilke typer man ønsker – for eksempel malingsgrad og typen af kaffe (espresso, latte, cappuccino med videre).

En fuldautomatisk variant kommer ofte også med et helt rengøringssystem, hvilket betyder, at man heller ikke behøver at bekymre sig om hygiejnen. Man skal dog være opmærksom på, at de fuldautomatiske espressomaskiner ofte er noget pristunge, og jo flere funktioner man ønsker, jo mere vil de koste.

Det andet valg er den semi-automatiske espressomaskine, som nogle blot refererer til som en ”manuel espressomaskine”. Dette vil være et godt valg for den forbruger, der ønsker selv at kunne påvirke brygningen og foretage mange valg – altså findes der en del manuelt arbejde i denne type maskine. Som regel medfølger der ikke kaffekværn til denne type (men ofte dog mælkeskummer, så man kan anvende espressomaskinen til at fremstille kaffevarianter med mælk som latte eller cappuccino), hvorved man selv skal få malet kaffen.

Der findes også en del manuel rengøring i forbindelse med de semi-automatiske espressomaskiner, idet de sjældent kommer med rengøringssystemer.

Maskinen skal klargøres

Når man har anskaffet sig sin foretrukne espressomaskine, så skal den ifølge eksperterne gøres klar inden brug. Man skal starte med at fylde tanken med koldt, rent vand, sætte en tom kop under tuden og tænde for maskinen. Herved skylles maskinen igennem med vand, som kommer ud igen i koppen med eventuelle rester fra produktionen. Dette bør også gøres med jævne mellemrum, efter man har anskaffet sig maskinen for at holde den ren og hygiejnisk.

Gentag processen indtil det vand, som kommer ud i koppen, er helt klart.

Malingen af kaffen   

Malingen af kaffenEksperterne skriver, at man aldrig får en bedre kop kaffe, end kvaliteten af de bønner man anvender. Derfor bør man vælge sine bønner med omhu og finde en blanding, som passer til ens ønsker. Kaffebønner kommer oftest fra enten Sydamerika, Afrika eller Asien, og afhængig af geografi og dyrkning så har de forskellige smagsnuancer, der giver en bestemt smagsoplevelse.

Når man har købt sine foretrukne bønner, så skal de også males i en kaffekværn, og her er det vigtigt med den helt rigtige malingsgrad, så kaffen hverken bliver for fin eller grov. Har man en espressomaskine med en kaffekværn, så kan man ofte selv justere malingsgraden her, og så klarer maskinen det selv.

På semi-automatiske espressomaskiner findes der ofte ikke en medfølgende kaffekværn, men en sådan kan tilkøbes, og det anbefales af eksperterne.

Opvarmning af koppen

En forvarmet kaffekop holder kaffen varm længere. Mange espressomaskiner har en integreret kopvarmnings-funktion, som man bør anvende, inden kaffen skal brygges. Man kan også i stedet fylde koppen med varmt vand et stykke tid inden brug, hvis maskinen ikke har en sådan funktion. Læg mærke til, at espresso ofte er en smule køligere end andre kaffe-typer, og derfor bliver den hurtigere lunken.

Sådan laves espressoen

De moderne espressomaskiner kan selv brygge espressoen, så her skal man blot trykke på den rigtige knap – dette tager ofte mellem 17 og 24 sekunder, ifølge eksperterne. Vandtemperaturen til brygningen skal helst være mellem 92 og 96 grader, og for at være sikker på at holde en stabil temperatur er mange maskiner udstyret med den såkaldte PID-varmekontrol, som står for Proportional Integral Derivative, der digitalt og jævnt holder temperaturen præcis og konstant.

Kaffe-typer med mælkeskum  

Kaffe-typer med maalkeskumDe fuldautomatiske espressomaskiner kommer ofte med et helt mælkesystem, som selv kan dosere mælk og mælkeskum i forhold til den valgte kaffe-type. Hvis ens model ikke har et helt mælkesystem, så skal der også manuelt arbejde til – dette ses ofte på de semi-automatiske modeller.

Ifølge eksperterne bør man anvende en beholder til mælk (helst en af metal), og hælde et par centimeter mælk i beholderen. Tænd herefter for mælkesteamer-armen og hold beholderen nedenunder, så der pustes damp ind i mælken. Beholderen skal herefter bevæges op og ned i et roligt tempo, således at der kommer luft ind i al mælken. Herefter begynder mælken at hæve sig op, bobler dannes, og mælkeskummet opstår.

Bland espresso og mælkeskum

Hvis man manuelt skal lave sin kaffe-type med mælk, så skal espresso og mælkeskum blandes efter forskellige principper – alt efter hvilken variant, man ønsker. Se med længere oppe i denne artikel, hvor vi guidede til de forskellige typer af kaffevarianter.


FAQ – Ofte stillede spørgsmål

🤩 Hvilke Rocket Espresso modeller har fået de bedste bedømmelser i tests?

Rocket R Nine One, Rocket Appartamento, Rocket Mozzafiato og Rocket Giotto Evoluzione

🤓 Hvordan testes Rocket espressomaskinerne?

Espressomaskinerne testes ud fra parametre så som brugervenlighed, her under påfyldning, finjustering af indstillinger og rengøring. Ydermere vurderes kvaliteten af den bryggede espresso, samt temperaturen og ensartetheden såfremt flere kopper brygges efter hinanden. Ligeledes testes maskinernes evne til at skumme mælk. Slutteligt vurderes de på deres energiforbrug.

🤔 Hvordan vælger jeg den rigtige maskine?

Start med at finde ud af, hvilken type kaffemaskine, der dækker dine behov. Der findes overordnet 5 typer kaffemaskiner: kaffemaskine med filter, semiautomatisk espressomaskine, automatisk espressomaskine, fuldautomatisk espressomaskine og kapselkaffemaskine. Dernæst bør du overveje ting som funktioner, størrelse, brugervenlighed og pris.


Rocket Espresso test – disse kilder har vi brugt:

Bellabarista.co.uk 🇬🇧
Bellabarista.co.uk er en britisk kaffemaskineforhandler, der skriver om kaffe og kunsten at udføre god kaffebrygning. Bellabarista.co.uk tester også forskellige kaffe-produkter, og her gælder det en test af espressomaskinen Rocket R58 Dual. Du kan læse hele testen her.

Cliff & Pebble 🇺🇸
Cliff & Pebble er en online forhandler, der også foretager tests af forskellige produkter. Her er der tale om to forskellige tests af to af modellerne fra denne artikel, og det gælder Rocket Appartamento og Rocket Mozzafiato.

Du kan læse hele testen af Rocket Appartamento via dette link.

Du kan læse hele testen af Rocket Mozzafiato via dette link.

Foodal.com 🇺🇸
Foodal.com er en online mad-webside, der hjælper forbrugerne til at lave bedre mad. Her har Foodal.com testet espressomaskinen Rocket Giotto Evoluzione i en solo-test, hvor der har været fokus på modellens bryggeevner, præstationer, brugervenlighed og funktioner. Læs hele anmeldelsen her.

Homegrounds.co 🇦🇺
Homegrounds.co er en webside, der skriver om kaffe og kaffebrygning, og det inkluderer også tests af forskellige apparater. Her er der tale om en test af espressomaskinen Rocket R58 Dual, hvor modellen er blevet vurderet og anmeldt. Læs mere her.

Knowyourgrinder.com 🇨🇦
Knowyourgrinder.com er en international kaffe-side, der specialiserer sig i udstyr til at kunne brygge god kaffe, især kaffekværne. Derfor tester Knowyourgrinder.com løbende kaffeudstyr, og det gælder her en test af espressomaskinen Rocket Giotto Evoluzione. Klik her hvis du ønsker at læse anmeldelsen i sin fulde længde.

Medium.com 🇺🇸
Medium.com er en online social platform for forskellige emner. Her testes også forskellige forbrugerprodukter, og her gælder det en test af espressomaskinen Rocket Appartamento. Hvis du ønsker at læse hele teksten, så kan du klikke her.

Seattlecoffeegear.com 🇺🇸
Seattlecoffeegear.com er en international kaffeside, der både sælger kaffe-produkter og skriver om forskellige kaffe-relaterede emner. Det inkluderer også forskellige tests af for eksempel espressomaskiner, og her er der tale om tests af to forskellige modeller, nemlig Rocket Appartamento og Rocket Giotto Evoluzione.

Læs mere om testen af Rocket Appartamento her.

Læs mere om testen af Rocket Giotto Evoluzione her.

Wholelattelove.com 🇺🇸
Wholelattelove.com er en kaffe-side drevet af kaffeeksperter med en tilknyttet blog, der både sælger kaffe-produkter og skriver om forskellige kaffe-relaterede emner. Det inkluderer også tests af forskellige maskiner, og her drejer det sig om en test af modellen Rocket Mozzafiato. Læs mere om testen her.

Wholelattelov.com har også testet Rocket R Nine One. Ønsker du at læse mere om testen, kan den findes her.

Talkcoffee.com.au 🇦🇺
Talkcoffee.com.au er en australsk kaffeblog, der både skriver om kaffe og forhandler kaffemaskiner. Der udføres derfor også tests af forskellige kaffeprodukter, og her gælder det en test af espressomaskinen Rocket R Nine One. Hele testen kan findes i sin helhed hos Talkcoffee.com.au.


Andre relevante tests og artikler

Hvis du endnu ikke er klar over hvilke model du ønsker, og måske er i tvivl om hvorvidt at en Rocket espresso er det rigtige valg for dig, så kan du også overveje at læse vores generelle espressomaskine test. I denne artikel finder du en oversigt over en lang række espressomaskiner fra forskellige producenter, som alle har modtaget positiv kritik i forskellige ekspert tests.

Du kan også læse vores fuldautomatisk espressomaskine test, hvor vi har samlet alle de fuldautomatiske modeller, der har klaret sig bedst i test. Alle de tests vi har undersøgt er fra større aviser og magasiner, hvor fageksperter har testet de forskellige modeller.

Du kan også læse en række specifikke tests, hvor du finder en oversigt over alle de bedste modeller indenfor forskellige populære espressomaskine producenter.

Du kan eksempelvis læse vores Siemens espressomaskine test, hvor vi har samlet alle eksperternes favorit Siemens maskiner. Eller du kan læse om det populære italienske mærke DeLongi, hvor du i vores DeLonghi espressomaskine test, finder alle de modeller der får de bedste bedømmelser af eksperterne.

Også Sage er et meget populært valg blandt forbrugerne. Hos Forbrugsguiden har vi samlet testresultaterne fra to af de mest populære modeller fra Sage, nemlig Sage Barista Express og Sage Barista Touch. I disse to artikler finder du en stor oversigt over de tests, som de to Sage modeller er blevet vurderet i. Du finder en oversigt over alle testresultaterne, så du nemt og hurtigt kan danne dig et overblik over eksperternes vurderinger.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme