Indhold
I denne artikel gennemgår vi kaffemaskiner med en termokande, der har fået gode anmeldelser fra ekspertkilder og forbrugere.
Vi starter med en gennemgang af de forskellige modeller, hvor vi tager et nærmere kig på deres funktioner og specifikationer samt fordele og ulemper ud fra eksperternes og forbrugernes vurderinger. Til sidst finder du en købsguide, gode råd samt information om kaffe og kaffemaskiner.
Hvis man ønsker at læse mere om anmeldelserne og testkilderne, finder man til sidst i denne artikel en liste over links til de undersøgelser, vi henviser til.
Denne kaffemaskine med termokande test indeholder:
🔸 Gennemgang af de bedste kaffemaskiner med termokande
🔸 Købsguide: Det skal du se efter, når du vælger ny kaffemaskine
🔸 Undgå disse fejl & bryg en bedre kaffe
🔸 Kaffe er godt for helbredet
🔸 Kend din kaffe
🔸 Kaffens historie
🔸 Gennemgang af testkilder
Bemærk venligst at Forbrugsguiden ikke selv tester produkterne, men derimod indsamler resultaterne af uvildige tests. På den måde kan forbrugeren nemmere få et overblik over de bedste produkter på markedet.
Kaffemaskine med termokande test 2023 – Her er de 7 bedste modeller
Her følger en gennemgang af de kaffemaskiner med termokande der har fået de bedste karakterer i forskellige anerkendte tests.
Vi hos Forbrugsguiden har analyseret anerkendte eksperttests fra både ind og udland, og samlet de bedst vurderede modeller i denne test, så du nemt kan få et overblik over markedets bedste kaffemaskiner med termokande.
Lige under produktnavnene i de grønne bokse, kan du se hvilke tests maskinerne er blevet bedømt i, og hvordan de har klaret sig.
Philips HD7769/00 – kaffemaskine, der laver premium-kaffe
✅4,4/5 brugeranmeldelse hos amazon.co.uk
Philips HD7769/00 er blevet testet af eksperterne hos testberichte.de. Kaffemaskinen bliver topscorer i testen med en bedømmelse på 93 ud af 100. Eksperterne fremhæver det dobbelte bønnerum, den automatiske frakobling og den indbyggede kværn. Kaffemaskinen er også populær hos brugerne på amazon.co.uk – 839 globale brugere har givet kaffemaskinen en samlet score på 4.4 ud af 5 stjerner.
Kaffemaskine med indbygget kværn
Philips HD7769/00 er udviklet med en indbygget kværn, så du kan nyde kvalitetskaffe med friskmalede bønner. Kaffemaskinen indeholder en dobbelt bønnebeholder, så du altid kan vælge mellem to forskellige slags kaffebønner. Du kan også blande bønnerne, så du får en helt unik kaffesmag.
Kaffemaskinen er også designet med en timer, så kaffemaskinen selv kan gå i gang med at brygge kaffen. Det kan være en fordel om morgenen, da du ikke behøver at stå tidligere op for at nyde en god kop kaffe.
Den koniske kværn på kaffemaskinen, sørger for den mest optimale formalingsgrad. Kaffemaskinen maler bønnerne før bryggeprocessen, så du får den gode smag fra de nymalede bønner.
Philips HD7769/00 vs. Markedet
Philips HD7769/00 ligger i den dyre ende af skalaen sammenlignet med de andre kaffemaskiner i testen. Den høje pris hænger dog også sammen med den gode kvalitet. Kaffemaskinen passer til kaffenyderen, der elsker at drikke kaffe på friskmalede bønner. Du kan selv indstille styrken på kaffen, så det passer til dine ønsker.
Fordele
|
Ulemper
|
Specifikationer ved Philips HD7769/00
🔴Type: Kaffemaskine
🔴Mærke: Philips
🔴Effekt: 1000 watt
🔴Kapacitet i vandtank: 1.2 liter
🔴Højde: 44 cm.
🔴Bredde: 27,7 cm.
🔴Dybde: 21,2 cm.
Gastroback 42711 – friskmalet og brygget kaffe på bare 5 minutter
✅3,9 ud af 5 brugeranmeldelse hos amazon.de
Eksperterne hos testberichte.de er vilde med Gastroback 42711, der kårer den som testvinder. Kaffemaskinen bliver kåret som testvinder, fordi den er brugervenlig og har en kort bryggetid. Kaffemaskinen får også en bedømmelse over middel af brugerne på amazon.de. Gastroback 42711 scorer højt på den gode kaffesmag hos brugerne.
Kaffemaskine med indbygget kværn og timer
Gastroback 42711 kan hurtigt brygge en velsmagende kop kaffe, som du kan nyde om morgenen eller efter en lang dag på arbejdet. Kaffemaskinen er designet med en indbygget konisk kværn med 8 slibetrin, som maler bønnerne inden brygningen.
Du kan selv indstille kaffemaskinen til at brygge en mild, medium eller stærk kop kaffe. På maskinens soft touch-skærm kan du nemt vælge de rette indstillinger til kaffen.
Gastroback 42711 er også designet med en 24 timer programmerbar timerfunktion. Du kan derfor indstille kaffemaskinen til at have en friskbrygget kop kaffe færdig til dig på et bestemt tidspunkt. Det kan være om morgenen eller efter arbejdet, hvor du trænger til velsmagende kaffe.
Gastroback 42711 vs. Markedet
Kaffemaskinen fra Gastroback er dyr, sammenlignet med nogle af de andre kaffemaskiner i testen. Til prisen får du dog en kvalitetskaffemaskine, der på bare 5 minutter brygger kaffen. Kaffemaskinen har også en stor vandbeholder, som kan rumme op til 1,5 liter. Kaffemaskinens kværn sørger også for at kværne bønnerne, så du får velsmagende kaffe på ingen tid.
Fordele
|
Ulemper
|
Specifikationer ved Gastroback 42711
🔴Type: Kaffemaskine
🔴Mærke: Gastroback
🔴Effekt: 1000 watt
🔴Kapacitet i vandtank: 1,5 liter
🔴Kapacitet, antal kopper på én tank: 12 kopper
🔴Højde: 43 cm.
🔴Bredde: 25 cm.
🔴Dybde: 21 cm.
Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe
✅ Anbefalet af den britiske kaffeblog Coffeeandblogging.co.uk
✅ God bedømmelse hos det tyske testmagasin Testberichte.de
.
Både Expertreviews.co.uk, Coffeeandblogging.co.uk og Testberichte.de har testet og anmeldt Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe. De tre eksperter er begejstrede for denne kaffemaskine, som de alle har givet en god bedømmelse.
I deres anmeldelser skriver de, at de er glade for maskinens nemme betjening og hurtige kaffebrygning.
Selvom eksperterne generelt er vilde med Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe, nævner de, at den er forholdsvis dyr sammenlignet med andre modeller.
Hurtig kaffemaskine med nem betjening, ifølge eksperterne
Ifølge eksperterne er Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe en rigtig god kaffemaskine, som er forsynet med et hav af fordele.
Eksperterne fra Expertreviews.co.uk forklarer blandt andet, at modellen ”er nem at betjene” samt sikrer, at ”kaffen holdes varm i lang tid uden at ødelægge smagen”.
Disse betragtninger er Coffeeandblogging.co.uk enige i og hæfter sig ved, at kaffemaskinen ”brygger kaffe hurtigt”. De skriver desuden, at maskinen er af høj kvalitet, så man får en velsmagende kaffe hver gang.
Eksperterne fra Testberichte.de fremhæver i deres anmeldelse af Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe, at kaffemaskinen ”er god”, hvorfor de er meget tilfredse med den. Dog nævner flere eksperter, at modellen er temmelig dyr.
Mange brugbare funktioner
Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe er en kaffemaskine, som er udstyret med flere brugbare funktioner.
Den kommer blandt andet med en timer-funktion, så man kan programmere maskinen til at brygge kaffe til et bestemt tidspunkt. Endvidere har modellen både en autosluk- og en termofunktion.
Hvor autosluk-funktionen sikrer, at kaffemaskinen pr. automatik slukker efter 15 minutter med inaktivitet, sørger termofunktionen for, at kaffen holdes varm i en længere periode.
Kaffemaskinen har nemlig en termokande, så man kan tage kaffen med sig udenfor eller hen på bordet uden, at den bliver kold.
Selve vandbeholderen er aftagelig og har en kapacitet på op til 1,25 liter vand, så den kan brygge mellem 10 og 15 kopper kaffe. Fjerner man kanden fra basen, vil brygningen ydermere stoppe på grund af anti-dryp-funktionen.
Kaffebrygning på ingen tid
Med Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe får man en hurtig kaffemaskine, der kan brygge kaffe på omkring seks minutter. Takket være den specielle opvarmnings- og bryggeteknologi med 1800 Watt bliver kaffebønnernes smag og aroma udnyttet til fylde, mens bryggetiden reduceres på samme tid.
Ligegyldigt om man brygger få eller mange kopper kaffe, vil kaffen altid være fuld-aromatiseret, hvis man benytter Aroma Control. Derudover kommer Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe med en 3-i-1 kalkbeskyttelse og et aftageligt filter.
Fordele
|
Ulemper
|
Specifikationer ved Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe:
🔴 Type: Kaffemaskine
🔴 Mærke: Melitta
🔴 Effekt: 1800 watt
🔴 Kapacitet i vandtank: 1,25 liter
🔴 Kapacitet, antal kopper på én tank: 10-15
🔴 Højde: 36 centimeter
🔴 Bredde: 37,5 centimeter
🔴 Dybde: 25,5 centimeter
Philips HD 7546
✅ God bedømmelse hos det tyske testmagasin Testberichte.de
✅ 4.6 ud af 5 stjerner hos det britiske magasin Coffeeteaclub.co.uk
✅ 4.5 ud af 5 stjerner hos det tyske kaffemagasin Coffeeness.de
.
Philips HD 7546 er blevet testet og anmeldt af de fem ekspertkilder, Råd & Rön, Testberichte.de, Coffeeteaclub.co.uk og Coffeeness.de.
Alle eksperter er glade for kaffemaskinen, som de giver mange rosende ord med på vejen.
I deres anmeldelser skriver de, at de er begejstrede for maskinens funktionelle design, lækre kaffe samt hurtige bryggetid.
Til gengæld er de mindre glade for, at Philips HD 7546 ikke er udstyret med en aftagelig vandbeholder.
God værdi for pengene, ifølge eksperterne
Ifølge eksperterne er Philips HD 7546 en funktionel kaffemaskine, der kommer med et hav af fordele.
Eksempelvis skriver eksperterne fra Coffeeteaclub.co.uk, at maskinen er lavet i et ”intuitivt design” samt brygger en ”lækker kaffe” på ingen tid.
Dette er eksperterne fra Testberichte.de og Coffeeness.de enige i og fremhæver ydermere, at Philips HD 7546 giver en ”god værdi for pengene”, da den kun ”optager lidt plads”, ”er nem at bruge og rengøre” samt brygger kaffe ved en ”god bryggetemperatur”.
Selvom eksperterne generelt er glade for Philips HD 7546, nævner de et par ulemper ved modellen. De mener blandt andet, at det er ærgerligt, at vandbeholderen ikke er aftagelig.
Smart kaffemaskine med termokande i rustfrit stål
Med Philips HD 7546 får man en smart kaffemaskine med en termokande lavet af rustfrit stål.
Termokanden har en praktisk lås og sørger for at bevare kaffens aroma og temperatur i over to timer, så den holdes varm selvom, at man ikke drikker den med det samme.
Derudover kommer Philips HD 7546 med en drypstop-funktion, så man kan skænke en kop kaffe inden, at bryggeprocessen er færdig. Samtidigt sikrer den automatiske slukning, at der spares på elforbruget, mens det ligeledes øger sikkerheden.
Kaffe på under 10 minutter
Philips HD 7546 har en vandbeholder med en kapacitet på 1,2 liter, så man kan brygge op til 15 kopper kaffe på én gang. Bryggetiden er på blot 10 minutter, så man kan hurtigt nyde en god kop kaffe.
Takket være maskinens koncentrerede vandstrøm, som hældes over kaffen, bliver smagen fra kaffebønnerne udtrukket på den mest optimale måde. Herved får man kaffe med en mere fyldig aroma og smag.
Sidst men ikke mindst kommer Philips HD 7546 med et opbevaringsrum til kablet, så det er nemmere at pakke maskinen sammen på køkkenbordet eller ind i et køkkenskab.
Fordele
|
Ulemper
|
Specifikationer ved Philips HD 7546:
🔴 Type: Kaffemaskine
🔴 Mærke: Philips
🔴 Effekt: 1000 watt
🔴 Kapacitet i vandtank: 1,2 liter
🔴 Kapacitet, antal kopper på én tank: 15
🔴 Højde: 37 centimeter
🔴 Bredde: 25,5 centimeter
🔴 Dybde: 22,1 centimeter
Melitta Easy Therm
✅ Middel bedømmelse hos den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön
.
Både det britiske testmagasin Askgeorge.com og den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön har testet og anmeldt Melitta Easy Therm. Begge eksperter er glade for kaffemaskinen, som de har givet henholdsvis 8,3 ud af 10 stjerner samt en middel bedømmelse.
Dette har de blandt andet gjort, da de mener, at maskinen er brugervenlig og brygger en god kop kaffe. Til gengæld er de mindre vilde med, at man ikke kan regulere kaffestyrken.
Brugervenlig kaffemaskine, ifølge eksperterne
Ifølge eksperterne fra Askgeorge.com er Melitta Easy Therm en god kaffemaskine, der er yderst nem at håndtere.
Eksperterne skriver eksempelvis, at kaffemaskinen ”er brugervenlig”, hvorfor den er nem at komme i gang med efter køb.
Askgeorge.com fremhæver ydermere, at Melitta Easy Therm brygger en god kop kaffe, så man altid er sikret en velsmagende drik.
Dog finder de flere ulemper ved modellen. De mener nemlig, at designet ser en smule billigt ud og er skuffede over, at maskinen ikke kommer med en justerbar kaffestyrke.
Kompakt filterkaffemaskine
Melitta Easy Therm er en praktisk og kompakt filterkaffemaskine, der ikke optager meget plads på køkkenbordet.
Den er forsynet med en gennemsigtig vandbeholder med en måleskala og en kapacitet på 1,1 liter. Den kan derfor brygge mellem otte og 12 kopper kaffe.
Takket være den isolerede termokande holdes kaffen varm i ekstra lang tid, mens smagen og aromaen bibeholdes på samme tid. Den isolerede termokande er nem at bruge med en enkelt hånd, da man blot skal anvende grebet på selve kandehåndtaget.
Derudover har Melitta Easy Therm en drypstop-funktion. Det vil sige, at man kan fjerne kanden fra basen selvom, at bryggeprocessen ikke er helt færdig.
Med autosluk-funktion og aftageligt svingfilter
Melitta Easy Therm er forsynet med en autosluk-funktion samt et aftageligt svingfilter.
Hvor autosluk-funktionen sørger for, at maskinen automatisk slukker, når brygningen er færdig, sikrer det aftagelige svingfilter en nemmere rengøring, da det tåler maskinvask.
Kaffemaskinen er ydermere nem at anvende, da tænd-/sluk-knappen er oplyst, så man hurtigt kan se, om modellen er i brug. Vandindikatoren på beholderen viser desuden, hvor meget vand der kan hældes i.
Udover dette har Melitta Easy Therm et kandelåg med en enkel klik-funktion. Det gør, at kaffekanden er yderst nem i brug uanset, om man skal åbne eller lukke låget.
Fordele
|
Ulemper
|
Specifikationer ved Melitta Easy Therm:
🔴 Type: Kaffemaskine
🔴 Mærke: Melitta
🔴 Effekt: 1050 watt
🔴 Kapacitet i vandtank: 1,1 liter
🔴 Kapacitet, antal kopper på én tank: 8-12
🔴 Højde: 34,5 centimeter
🔴 Bredde: 23,8 centimeter
🔴 Dybde: 17,6 centimeter
Her kan du se en præsentationsvideo af Melitta Easy Therm. Videoen er produceret af Melitta:
Severin KA 4814
.
Severin KA 4814 er ikke medtaget i nogle officielle eksperttests, men er til gengæld en populær kaffemaskine hos forbrugerne. Maskinen har nemlig fået 4 ud af 5 stjerner hos forhandleren Amazon.com.
Her skriver brugerne, at modellen er nem i brug og brygger en lækker kop kaffe på ingen tid. Til gengæld mener nogle brugere, at Severin KA 4814 ser en smule billigere ud end forgængeren til denne model.
Brugervenlig kaffemaskine med lækker kaffe, ifølge forbrugerne
Ifølge forbrugerne hos forhandleren Amazon.com er Severin KA 4814 en fremragende kaffemaskine, der er yderst nem at betjene. Flere brugere kalder maskinen for ”brugervenlig”, da de mener, at den er ”ekstra simpel sammenlignet med andre modeller”.
Flere brugere hæfter sig desuden ved, at Severin KA 4814 brygger ”en lækker kop kaffe, der holder sig varm i længere tid takket være termokanden”. Dog nævner nogle brugere, at kaffemaskinens design ser en smule billigt ud.
Kaffemaskine med justerbare muligheder
Med Severin KA 4814 får man en termokaffemaskine, hvor der er mulighed for at justere forskellige indstillinger. Man kan eksempelvis selv regulere på kaffestyrken samt malingsgraden alt efter ens ønsker og behov.
Det er muligt at indstille bønnernes malingsgrad, da Severin KA 4814 har en indbygget kaffekværn.
Derudover kommer maskinen med en termokande. Da kaffen drypper direkte ned i termokanden, vil kaffen holde sig varm i flere timer. Man kan desuden fjerne termokanden, så man kan have kaffen med sig rundt uden problemer.
Intuitivt touch-display
Severin KA 4814 er nem at betjene takket være dens intuitive touch-display. På displayet er det nemt at vælge mellem de forskellige funktioner. Her kan man blandt andet sætte en timer til den næste brygning, hvis man ønsker dette.
Man kan ligeledes gøre brug af Silent-funktionen på displayet, der slår selve lydsignalerne fra. Herved er man sikret en kaffemaskine, som ikke siger en lyd eller forstyrrer i hele hjemmet.
Vandbeholderen har en kapacitet på 1,25 liter, og så kan man brygge op til otte kopper kaffe på én gang.
Fordele
|
Ulemper
|
Specifikationer ved Severin KA 4814:
🔴 Type: Kaffemaskine
🔴 Mærke: Severin
🔴 Effekt: 1000 watt
🔴 Kapacitet i vandtank: 1,25 liter
🔴 Kapacitet, antal kopper på én tank: 8
🔴 Højde: 43,5 centimeter
🔴 Bredde: 27 centimeter
🔴 Dybde: 22 centimeter
Her kan du se en præsentationsvideo af Severin KA 4814. Videoen er produceret af Severin:
Tidligere anmeldte produkter – nu udgået
Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.
Melitta Look Therm
Melitta Look Therm er ikke medtaget i nogle officielle eksperttests, men er til gengæld en favorit hos forbrugerne. Kaffemaskinen er nemlig blevet testet og anmeldt af forbrugere hos den danske forhandler Coop.dk.
Her skriver brugerne, at de er begejstrede for kaffemaskinen, da de er glade for dens fantastiske kaffe og hurtige bryggetid.
Til gengæld er forbrugerne mindre vilde med, at det er en smule svært at påfylde vand i beholderen.
Fantastisk maskine, ifølge forbrugerne
Ifølge forbrugerne hos den danske forhandler Coop.dk er Melitta Look Therm en ”fantastisk maskine”, som flere brugere skriver, at de er ”utroligt glade for”.
En bruger forklarer eksempelvis, at dette er en ”god og simpel maskine” samt, at det er ”dejligt, at den har en termokande”.
En anden bruger fremhæver ydermere, at Melitta Look Therm brygger ”en lækker kaffe” på ingen tid. Dog forklarer brugeren, at ”påfyldning af vandet er besværligt, da der skal rammes præcist”.
Klassisk kaffemaskine med drypstop-funktion og AromaSelector
Med Melitta Look Therm får man en klassisk kaffemaskine med en drypstop-funktion samt AromaSelector.
Mens drypstop-funktionen gør, at man kan fjerne kanden under selve bryggeprocessen, kan man med AromaSelector indstille smagen af kaffen med et tryk. Man kan herved selv vælge, om kaffen skal være mild eller stærk.
Samtidigt kommer Melitta Look Therm med et aftageligt svingfilter, så det er nemt at fylde kaffe på samt rengøre den efter brug.
Kaffemaskinen har desuden en isoleret termokande, som kaffen strømmer direkte ned i ved brygning. Termokanden kan fjernes fra basen, så man kan have den med sig rundt.
Nem håndtering
Melitta Look Therm har en kapacitet på 1 liter og kan brygge mellem otte og 12 kopper kaffe. Derudover har kaffemaskinen en autosluk-funktion, så den slukker pr. automatik efter 15 minutters inaktivitet samt efter endt brygning, så man undgår unødigt brug af strøm.
Betjeningen og håndteringen af maskinen er nem, da Melitta Look Therm har en oplyst tænd-/sluk-knap. På den måde kan man altid hurtigt se, når maskinen er i brug samt er i gang med at brygge kaffe.
Fordele
|
Ulemper
|
Specifikationer ved Melitta Look Therm:
🔴 Type: Kaffemaskine
🔴 Mærke: Melitta
🔴 Effekt: 1000 watt
🔴 Kapacitet i vandtank: 1 liter
🔴 Kapacitet, antal kopper på én tank: 8-12
🔴 Højde: 38,8 centimeter
🔴 Bredde: 24 centimeter
🔴 Dybde: 27 centimeter
Her kan du se en præsentationsvideo af Melitta Look Therm. Videoen er produceret af Melitta:
Electrolux EKF7900
✅ God bedømmelse hos den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön
.
Electrolux EKF7900 er blevet testet og anmeldt af Cnet.com, og Råd & Rön. De tre ekspertkilder er begejstrede for kaffemaskinen, som de henholdsvis har givet en anbefaling samt en god bedømmelse.
I deres anmeldelser skriver de, at de især er glade for modellens brugervenlighed og kompakte design. Til gengæld er flere eksperter mindre vilde med maskinens bryggetid.
Kompakt og brugervenlig kaffemaskine, ifølge eksperterne
Ifølge eksperterne fra Cnet.com er Electrolux EKF7900 en ”smuk og skinnende kaffemaskine i rustfrit stål”. De nævner, at maskinen er forholdsvis kompakt, hvilket er en fordel, hvis pladsen på køkkenbordet er trang.
Samtidigt forklarer eksperterne, at kaffemaskinen er ”udstyret med en termokande, som holder kaffen varm i timevis”. Dette er de glade for, da man herved ikke er nødsaget til at drikke al kaffen lige med det samme.
Kaffemaskine med aromafunktion og automatisk start
Med Electrolux EKF7900 får man en funktionel kaffemaskine med en termokande i et højglansdesign. Maskinen er yderligere udstyret med både en aromafunktion og automatisk start.
Mens aromafunktionen sørger for, at man kan få netop den smag, man foretrækker, sikrer den automatiske start, at man kan programmere, hvornår maskinen skal begynde at brygge kaffe. Herved er kaffen klar på det tidspunkt, man ønsker.
På LCD-displayet kan man vælge de forskellige funktioner samt følge med i processen indtil, at kaffen er klar.
Den aftagelige vandbeholder har en kapacitet på 1,65 liter, hvorfor maskinen kan brygge op til 10 kopper kaffe.
Anti-dryp-funktion og smart vandfilter
Electrolux EKF7900 kommer med et indbygget vandfiltreringssystem, der giver den bedste kaffesmag samt aroma. Vandfilteret er udskifteligt og sørger for, at kaffen holdes frisk og hygiejnisk.
Derudover står maskinen selv for afkalkningen, som man blot starter med et enkelt tryk på en knap. Det er en fordel at gøre dette regelmæssigt, så maskinens levetid forlænges.
Sidst men ikke mindst har Electrolux EKF7900 en anti-dryp-funktion, så kaffen ikke spildes ud på maskinen, når kanden fjernes fra basen. Den slukker også af sig selv efter 40 minutter med inaktivitet.
Specifikationer ved Electrolux EKF7900:
🔴 Type: Kaffemaskine
🔴 Mærke: Electrolux
🔴 Effekt: 1080 watt
🔴 Kapacitet i vandtank: 1,65 liter
🔴 Kapacitet, antal kopper på én tank: 10
🔴 Højde: 36,1 centimeter
🔴 Bredde: 19,2 centimeter
🔴 Dybde: 32 centimeter
Fordele ved Electrolux EKF7900:
Anti-dryp-funktion
Nem afkalkning
Aromafunktion
Automatisk start
LCD-display
Her kan du se en kort præsentationsvideo af Electrolux EKF7900. Videoen er produceret af Cnet.com:
Moccamaster KBGT741
✅ God bedømmelse hos den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön
✅ 8.4 ud af 10 stjerner hos det amerikanske tech-magasin Cnet.com
✅ 4.5 ud af 5 stjerner hos det britiske husholdningsmagasin Good Housekeeping Institute
Moccamaster KBGT741 er blevet testet og anmeldt af fem ekspertkilder, hvilket inkluderer Icakuriren, Råd & Rön, Cnet.com samt Good Housekeeping Institute. Alle eksperter er begejstrede for modellen, som de har givet en god anmeldelse.
Eksperterne er især glade for kaffemaskinens hurtige bryggetid og fremragende kaffe. Til gengæld er de mindre vilde med, at Moccamaster KBGT741 er temmelig dyr samt optager forholdsvis meget plads på køkkenbordet.
Fremragende kaffe, ifølge eksperterne
Ifølge eksperterne er Moccamaster KBGT741 en elegant kaffemaskine, der holder kaffen varm i lang tid. Eksperterne fra Cnet.com skriver blandt andet, at modellen brygger ”fremragende kaffe”, hvorfor den er en drøm at have i hjemmet.
Dette er eksperterne fra Icakuriren og Good Housekeeping Institute enige i og forklarer ydermere, at Moccamaster KBGT741 har en ”hurtig bryggetid” samt ”brygger kaffe ved en optimal temperatur”.
Selvom eksperterne generelt er glade for Moccamaster KBGT741, nævner de stadig et par minusser.
De mener nemlig, at vandbeholderen er svær at få adgang til samt, at det er ærgerligt, at kanden ikke tåler at blive vasket i opvaskemaskinen.
Hurtig kaffemaskine
Med Moccamaster KBGT741 får man en hurtig kaffemaskine med en vandbeholder på 1,25 liter, der brygger 10 kopper kaffe på omkring seks minutter.
Derudover kommer maskinen med et automatisk drypstop. Takket være denne funktion kan man tage en kop kaffe, inden bryggeprocessen er helt færdig uden, at kaffen vil dryppe ned på basen. Herved kan man sagtens fjerne kanden, når brygningen er i gang.
Praktisk kaffemaskine med termokande
Moccamaster KBGT741 er forsynet med et blanderør, der blander kaffen ud i hele kanden. Dette giver den bedste smag og aroma. Desuden kommer maskinen med et bryggelåg samt et serveringslåg.
Endvidere har Moccamaster KBGT741 en termokande, så man kan nyde varm og frisk kaffe ved bordet eller udenfor uden problemer.
Sidst men ikke mindst slukker maskinen pr. automatik, når vandbeholderen er helt tom. Det øger sikkerheden og reducerer forbruget af el.
Fordele
|
Ulemper
|
Specifikationer ved Moccamaster KBGT741:
🔴 Type: Kaffemaskine
🔴 Mærke: Moccamaster
🔴 Effekt: 1450 watt
🔴 Kapacitet i vandtank: 1,25 liter
🔴 Kapacitet, antal kopper på én tank: 10
🔴 Højde: 38 centimeter
🔴 Bredde: 17,5 centimeter
🔴 Dybde: 28,5 centimeter
Bosch TKA8653
✅ Anbefalet af den britiske kaffeblog Coffeeandblogging.co.uk
Bosch TKA8653 er blevet testet og anmeldt af Råd & Rön samt Coffeeandblogging.co.uk. Både de svenske og de britiske eksperter er begejstrede for kaffemaskinen, som de henholdsvis har kåret som topscorer samt givet en anbefaling.
Dette har de gjort, da de er glade for modellens flotte design og praktiske funktioner. Til gengæld er de mindre vilde med størrelsen, da maskinen er en smule stor.
Rigtig god kaffemaskine, ifølge eksperterne
Ifølge eksperterne fra Coffeeandblogging.co.uk er Bosch TKA8653 en rigtig god kaffemaskine. Eksperterne skriver blandt andet, at ”man får, hvad man betaler for”, hvorfor de er fuldt ud tilfredse med maskinen.
De fremhæver ydermere, at Bosch TKA8653 laver ”en god kop kaffe” og ”holder kaffen varm i lang tid”.
Udover dette hæfter eksperterne fra Coffeeandblogging.co.uk sig ligeledes ved designet, som de mener ”er flot”. Selvom maskinen er en smule stor og robust, mener eksperterne, at ”den stadig er værd at gøre plads til på køkkenbordet”.
Traditionel kaffemaskine med Dual Heating System
Bosch TKA8653 er en traditionel kaffemaskine i et stilrent design. Maskinen har et praktisk ledningsoprul, så den er nemmere at opbevare på køkkenbordet eller i et køkkenskab.
Kapaciteten er på 1,1 liter, så man kan brygge mellem otte og 12 kopper kaffe på én gang.
Både filterbeholderen og vandbeholderen er aftagelige og er nemme at håndtere. Kanden kan også fjernes og fungerer som en termokande, der holder kaffen varm.
Samtidigt kommer Bosch TKA8653 med et Dual Heating System med to varmelegemer. Disse varmelegemer garanterer en optimal brygge- og serveringstemperatur, så man altid er sikret en god kop kaffe.
Flere praktiske egenskaber
Med Bosch TKA8653 får man en filterkaffemaskine med flere praktiske egenskaber.
Modellen kommer blandt andet med en volumenautomatik, så man stadig opnår den samme høje kvalitet uanset, om man brygger en hel kande eller et par enkelte kopper.
Derudover har Bosch TKA8653 en timer med en memory-funktion og et ur. Her kan man indstille en tid for, hvornår maskinen skal starte med at brygge kaffe. Herved kan man eksempelvis vågne op til nylavet kaffe om morgenen.
Kaffemaskinen er desuden sikker i brug, da den har autosluk efter endt brygning samt en drypstop-funktion. Drypstop sikrer, at maskinen ikke drypper ned på basen, hvis kanden fjernes fra den.
Specifikationer ved Bosch TKA8653:
🔴 Type: Kaffemaskine
🔴 Mærke: Bosch
🔴 Effekt: 1100 watt
🔴 Kapacitet i vandtank: 1,1 liter
🔴 Kapacitet, antal kopper på én tank: 8-12
🔴 Højde: 35,5 centimeter
🔴 Bredde: 26 centimeter
🔴 Dybde: 25 centimeter
Fordele ved Bosch TKA8653:
Drypstop-funktion
Memory-funktion
Autosluk-funktion
Volumenautomatik
Dual Heating System
Købsguide: Det skal du se efter, når du vælger ny kaffemaskine
At finde frem til den rette kaffemaskine til dine behov kan virke både tidskrævende og uoverskueligt, hvis du er i tvivl om, hvad du skal se efter.
Det kan være, at du allerede har taget et kig på dine valgmuligheder, men er usikker på, om du skal gå videre med den ene eller den anden model.
Her får du et overblik over, hvad du skal overveje inden køb af en ny kaffemaskine.
Hvilken type af kaffemaskine ønsker du?
Først og fremmest skal du beslutte hvilken type kaffemaskine, du ønsker. Det kan eksempelvis være, at du vil have en traditionel kaffemaskine eller en fuldautomatisk model. Helt generelt findes der disse typer af kaffemaskiner:
1⃣ Filterkaffemaskine
2⃣ Kapselkaffemaskine
3⃣ Semiautomatisk espressomaskine
4⃣ Automatisk espressomaskine
5⃣ Fuldautomatisk espressomaskine
Hvilke kaffevarianter er dine foretrukne?
Det næste du bør være opmærksom på er hvilke kaffevarianter, du foretrækker.
Hvis du eksempelvis er vild med at drikke cappuccino, er det ikke en god idé at købe en helt almindelig filterkaffemaskine. Har du derimod intet imod at drikke almindelig sort kaffe, er der ingen grund til at investere i en fuldautomatisk espressomaskine.
Hvor brugervenlig er kaffemaskinen?
Når du leder efter en ny kaffemaskine, er det altid en fordel, at den er nem i brug. De fleste kaffemaskiner er i dag forholdsvis brugervenlige, hvorfor det ikke behøver at være din største bekymring.
Men du skal samtidigt overveje, om du ønsker at være en stor del af selve bryggeprocessen eller ej.
De fuldautomatiske espressomaskiner klarer nemlig hele arbejdet for dig, mens du har fuld kontrol over processen med en semiautomatisk model.
Hvor stor må kaffemaskinen være?
Endnu en faktor, du bør tage et kig på, er kaffemaskinens størrelse. Hvor stor må den være, og hvor meget må den fylde? Dette komme i sidste ende an på, hvor meget plads der er på dit køkkenbord.
Det er nemlig typisk nemmest at have kaffemaskinen stående fremme på køkkenbordet, så du ikke hele tiden skal finde den frem og pakke den sammen igen.
Skal kaffemaskinen have nogle bestemte funktioner?
Uanset om du vælger en automatisk model eller en helt traditionel kaffemaskine, er de ofte udstyret med forskellige funktioner.
Har du nogle funktioner, som er vigtige for dig, eller er dette ikke noget, du går så meget op i? Overvej om du vil have en maskine med bestemte funktioner og kig derefter kun på de modeller, der opfylder dine ønsker.
Hvor meget må kaffemaskinen koste?
Til sidst bør du overveje, hvor meget du ønsker at bruge på en ny kaffemaskine.
Det anbefales, at du altid laver et budget, da det hjælper med at indskrænke din søgning. Herved ender du ikke med at sidde og kigge på modeller, som koster langt over dit budget.
Ønsker du at læse mere om, hvordan du finder den bedste kaffemaskine til dine behov, kan du tage et kig på denne artikel fra Which.co.uk, denne artikel fra Techadvisor.co.uk eller denne artikel fra Good Housekeeping Institute.
Undgå disse fejl & bryg en bedre kaffe
Har du lagt mærke til, at din kaffe ikke smager helt optimalt?
Så kan der være flere årsager til dette. Som regel har det noget at gøre med enten kaffebønnerne, vandet eller udstyret.
For at finde frem til hvad der går galt under din kaffebrygning, kan du læse med videre her. Vi giver et overblik over typiske fejl baseret på en artikel fra Roastycoffee.com.
Kaffebønnerne er ikke friske
Kaffebønner kan ikke holde sig i uendeligheder. Med tiden vil de begynde at miste deres smag og aroma. Derfor er det vigtigt, at du altid bruger friske kaffebønner for at opnå den bedst mulige kaffe.
Anvender du kaffebønner, du har haft i rigtig lang tid, kan det have noget at gøre med, hvorfor din kaffe ikke smager særlig godt.
Du har ikke ristet kaffebønnerne korrekt
Hvis du rister dine egne bønner, kan dette være svaret på dine problemer.
Ristning er en proces, du skal have helt styr på, da det ellers kan gå udover kaffesmagen.
Du kan sagtens riste dine egne kaffebønner derhjemme, men så er det vigtigt, at du har det helt rette udstyr samt ved, hvordan du rister bønnerne korrekt.
Kaffen er af lav kvalitet
Har du købt den billigste kaffe, du kan finde? Så kan det være dette, der er grunden til, at din kaffe ikke smager så godt.
Kaffe af lav kvalitet kan påvirke kaffens smag markant. Derfor er det en fordel, hvis du ved, hvor du kan købe de bedste kaffebønner.
Temperaturen er forkert
Temperaturen, når du brygger kaffe, kan virke ligegyldig. Men den har rent faktisk stor betydning for at brygge en rigtig god kaffe.
Det anbefales, at du brygger kaffe ved en temperatur på omkring 96 grader.
Det sikrer, at vandet er varmt uden, at det er kogende. Hvis vandet er for varmt, vil det ødelægge noget af kaffens aroma. Er vandet for koldt, påvirker det ligeledes smagen.
Dit udstyr er snavset
Du tænker måske, at du ikke har brug for at rengøre din kaffemaskine hver eneste gang. Det er nok med hurtigt at skylle den, og så er den klar igen til næste gang.
Men rent faktisk skal du rengøre din kaffemaskine grundigt hver eneste gang for at sikre en god kop kaffe.
Kaffe er godt for helbredet
Kaffe er en populær drik, der smager godt. Mange kaffedrikkere nyder en god kop kaffe hver eneste dag, da det er en del af deres morgenrutine eller eftermiddagsrutine.
Studier og undersøgelser viser endda, at du slet ikke behøver at undvære din kaffe. Der er nemlig flere fordele ved at indtage kaffe. Her kan du se nogle af fordele ved kaffe baseret på en artikel fra Healthline.com og en artikel fra Nytimes.com.
Kaffe er fyldt med næringsstoffer og antioxidanter
Kaffe er fyldt med både næringsstoffer og antioxidanter, hvorfor du kan få en masse vitaminer og mineraler blot ved at drikke kaffe.
Selvfølgelig skal du ikke erstatte kaffe med eksempelvis frugt og grønt, men du kan hurtigt få en masse gode vitaminer og mineraler ved at drikke et par kopper kaffe om dagen.
Styrker hukommelsen
Flere undersøgelser har påvist, at indtagelse af kaffe kan hjælpe med at styrke din hukommelse samt beskytte mod udviklingen af sygdommen Alzheimers.
Nedsætter risikoen for udvikling af nogle sygdomme
At drikke kaffe kan have en sundhedsfremmende effekt mod flere forskellige sygdomme.
Her er der blandt andet tale om type 2-diabetes og Parkinsons. Samtidigt viser noget forskning, at kaffe kan nedsætte risikoen for at få en blodprop.
Kaffe kan virke humørfremmende
Drikker du kaffe, kan det rent faktisk gøre dig i bedre humør. Kaffe øger nemlig produktionen af dopamin og serotonin i hjernen, som er kroppens naturlige lykkestoffer.
Kaffe øger forbrændingen
Da kaffe er med til at øge produktionen af adrenalin, vil din puls, dit blodtryk og din forbrænding stige. Det vil sige, at du forbrænder flere kalorier. Dog kan kaffe ikke anvendes som et slankemiddel, hvis du ønsker at tabe dig.
Kend din kaffe
Kaffe produceres af kaffebønner, som kommer fra kaffeplanter. I dag dyrkes kaffebønner mange steder i verden, men kommer oprindeligt fra Asien og Afrika. Er du interesseret i at vide mere om kaffebønner, kan du læse med videre her.
Hvilke kaffebønner findes der?
Der findes flere forskellige former for kaffebønner, der varierer i både størrelse, form, farve og smag alt efter, hvor de er produceret henne. Typisk skelnes der dog mellem de to kaffebønner Arabica og Robusta.
Robusta
Robusta er en type af kaffebønner, der stammer fra Afrika. Disse bønner anvendes især til espresso og instant kaffe, da de typisk har en mere koncentreret og skarp smag samt et højere indhold af koffein. Robusta-bønner er som regel billigere end Arabica-bønner.
Arabica
Arabica er kaffebønner, der oprindeligt stammer fra Etiopien. Disse kaffebønner er yderst populære og er af højere kvalitet i forhold til Robusta. De har nemlig en mere delikat smag samt et lavt syreindhold. De er derfor også dyrere end Robusta-bønner.
Hvor er kaffebønnerne produceret henne?
Da alle typer af kaffebønner er forskellige, er det en fordel, hvis du ved, hvor de er produceret henne. Både regionen og betingelserne har nemlig stor betydning for kaffens smag, indhold af koffein, syre m.m.
For at finde de bedste kaffebønner for dig er det derfor en god idé, hvis du prøver at købe bønner fra forskellige regioner. Herved kan du nemmere smage dig frem til hvilke kaffebønner, du foretrækker.
Hvad skal jeg vælge, når det kommer til kafferistning?
Lysristet kaffe:
Hvis dine kaffebønner er lysristede, er farven lysebrun. Her bliver de ristet i kort tid ved en lav temperatur. Derfor har bønnerne en forholdsvis mild og syrlig smag, mens de stadig bevarer den naturlige kaffesmag.
Mediumristet kaffe:
Mediumristet kaffe har en mørkere brun farve, da de ristes i en smule længere tid end lysristet kaffe. Smagen af kaffe er stadig bevaret, men bønnerne har dog en fyldigere smag samt en let sødme.
Mørkristet kaffe:
Mørkristet kaffe er forsynet med en mørkebrun farve. De ristes i længere tid, hvorfor smagen er en del kraftigere og mere koncentreret, mens eftersmagen er forholdsvis bitter. Derfor er denne type af kaffe god til espresso.
Hvilke kaffevarianter findes der?
Americano: En americano er lavet af et skud espresso og varmt vand. Det er en stærk og kraftig kaffe.
Caffe latte: En caffe latte er lavet af dampet mælk og et enkelt skud kaffe. Det er en forholdsvis mild kaffe.
Cappuccino: En cappuccino er lavet af tre lag. Det første lag er et skud espresso, hvor det andet er er et skud med dampet mælk. Øverst er der et lag af mælkeskum.
Espresso: En espresso er en koncentreret og stærk kaffe, hvor der hældes kogende vand gennem finmalede kaffebønner.
Macchiato: En macchiato er et skud af espresso med et lag af mælkeskum ovenpå. Denne kaffedrik er stærkere end eksempelvis en cappuccino.
Mochaccino: En mochaccino er det samme som en latte blot med chokoladepulver eller sirup samt et lag øverst med fløde.
Sort kaffe: Sort kaffe er helt almindelig kaffe, der er lavet med vand, et filter og malede kaffebønner.
Vil du vide mere om kaffe, kan du klikke ind her og læse denne artikel fra Javapresse.com eller denne artikel fra Tasteofhome.com.
Kaffens historie
Ifølge gamle historier stammer kaffe fra Etiopien helt tilbage fra det 9. århundrede. I dag er der flere historier i forhold til, hvordan kaffe blev opdaget. En af de mere populære historier omhandler en gedehyrde ved navn Kaldi.
Kaldi opdagede kaffebønner på grund af hans geder, der blev ekstra energiske og friske efter, at de havde spist bær fra en kaffeplante.
Senere hen kom kaffen til Yemen fra Etiopien, hvor den blev forarbejdet og ristet i cirka 1500-tallet. Her fik kaffen navnet Arabica. Selvom araberne ikke var meget for at dele ud af deres kaffe, kom den stadig til Holland i 1615.
Blot et år efter havde Holland lavet flere kaffeplantager i både Indonesien samt på Sri Lanka. I 1600-tallet kom kaffen endelig til Danmark. Den blev dog ikke taget godt imod lige med det samme.
Til sidst spredte kaffe sig til flere steder i Danmark, hvorfor det endte med at blive en populær drik. I begyndelsen af 1700-tallet var kaffe at finde de fleste steder i Europa. Holland havde stadig størstedelen af kaffemarkedet, da ingen andre lande havde adgang til bønnerne.
Dog gav borgmesteren i Amsterdam en kaffeplante til den franske konge Louis d. 14 i 1714. Det betød, at kaffe blev spredt til resten af verden. Den franske konge tog sig rigtig godt af sin plante, så han formåede at få mange hundrede planter ud af den ene.
Det gjorde, at den franske flådeofficer Gabriel Mathieu de Clieu fik fat i en kaffeplante, hvor han medbragte den til Martinique i 1723. Planten blev herefter spredt til store dele af Nord- og Sydamerika.
Omkring 1830 endte Brasilien med at blive den største kaffeproducent i verden efterfulgt af Cuba, Haita og Java. Nu var kaffe en populær drik stort set alle steder – også i Danmark. Dog satte 2. verdenskrig en stopper for dette, da kaffebønner ikke længere kunne fås nogle steder.
Kaffebønnerne kom tilbage igen efter krigen, hvor drikken var mere populær end nogensinde før. Det er den stadig den dag i dag, hvor kaffe bliver drukket af mennesker i alle verdens lande.
Her kan du se en spændende video om kaffens historie 🎥
Læs mere om kaffens historie her.
FAQ
Beskrivelse af kilder og tests
Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder. I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:
Askgeorge.com 🇬🇧
Askgeorge.com er et britisk testmagasin, der løbende tester en bred vifte af forbrugerprodukter. Her har de testet og anmeldt Melitta Easy Therm, som de har givet 8,3 ud af 10 stjerner. Ønsker du at læse hele anmeldelsen, kan du klikke ind her.
Cnet.com 🇺🇸
Det amerikanske tech-magasin Cnet.com beskæftiger sig med emner inden for teknologi og elektronik. De leverer både nyheder, guides, artikler, tests, forums og videoer. Her har Cnet.com testet Electrolux EKF7900 og Moccamaster KBGT741.
Du kan læse hele anmeldelsen af Electrolux EKF7900 her.
Du kan læse hele anmeldelsen af Moccamaster KBGT741 her.
Coffeeandblogging.co.uk 🇬🇧
Den britiske kaffeblog Coffeeandblogging.co.uk skriver om alt inden for kaffens verden. Her kan man finde både købeguides og anmeldelser af forskellige kaffeprodukter. I denne omgang har de testet og anmeldt Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe og Bosch TKA8653.
Ønsker du at læse hele anmeldelsen af Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe, kan du klikke ind her.
Ønsker du at læse hele anmeldelsen af Bosch TKA8653, kan du klikke ind her.
Coffeeness.de 🇩🇪
Coffeeness.de er et tysk kaffemagasin, der drives af Arne Preuß. Her kan der findes alt lige fra artikler om kaffe til kaffebrygning, kaffemaskiner m.m. Det er også muligt at læse tests og anmeldelser af forskellige kaffeprodukter. I denne omgang har Arne testet og anmeldt Philips HD 7546, som han har givet 4,5 ud af 5 stjerner. Du kan læse hele anmeldelsen her.
Coffeeteaclub.co.uk 🇬🇧
Det britiske magasin Coffeeteaclub.co.uk skriver om alt, hvad der handler om varme drikke såsom kaffe og te. Her har Coffeeteaclub.co.uk testet Philips HD 7546, som de har givet 4,6 ud af 5 stjerner. Du kan læse hele anmeldelsen her.
Expertreviews.co.uk 🇬🇧
Det britiske testmagasin Expertreviews.co.uk leverer tests af produkter til hjemmet for at give forbrugerne et overblik over de bedste produkter på markedet. Her har de britiske eksperter testet Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe, som de har givet 5 ud af 5 stjerner. Du kan læse hele anmeldelsen her.
Good Housekeeping Institute 🇬🇧
Det britiske husholdningsmagasin Good Housekeeping Institute skriver om emner inden for kategorierne hjem og have. De laver artikler med guides, inspiration og tips samt anmelder og tester forbrugerprodukter. Her har de testet Moccamaster KBGT741, som de har givet 4,5 ud af 5 stjerner. Du kan læse hele anmeldelsen her.
Icakuriren 🇸🇪
Det svenske magasin Icakuriren beskæftiger sig med inspiration og gode råd til hjemmet, når det kommer til indretning, produkter og apparater. I denne omgang har de testet og anmeldt forskellige kaffemaskiner heriblandt Moccamaster KBGT741, som de har kåret som topscorer. Ønsker du at læse hele anmeldelsen, kan du klikke ind her.
Råd & Rön 🇸🇪
Den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön beskæftiger sig med svenskernes forbrugerliv. Dette inkluderer tests og anmeldelser af forskellige forbrugerprodukter. Råd & Rön har her testet forskellige kaffemaskiner heriblandt Electrolux EKF7900, Moccamaster KBGT741, Melitta Easy Therm og Bosch TKA8653.
Ønsker man at læse mere, kan man klikke ind her. Læg dog mærke til at fuld adgang til testens specifikke resultater kræver et abonnement. Hvis man kun ønsker at se resultatet af en enkelt test, kan man købe sig adgang til testene enkeltvis.
Testberichte.de 🇩🇪
Det tyske testmagasin Testberichte.de tester og anmelder forbrugerprodukter, som de vurderer på baggrund af forskellige kilders anmeldelser og tests. Herefter videreformidler de resultaterne til forbrugerne. Her har de testet Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe og Philips HD 7546.
Ønsker du at læse hele anmeldelsen af Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe, kan du klikke ind her.
Ønsker du at læse hele anmeldelsen af Philips HD 7546, kan du klikke ind her.
Testberichte.de
Eksperterne har også testet PHILIPS HD7769/00 og GASTROBACK 42711. I testen bliver GASTROBACK 42711 kåret som testvinder med en samlet score på 93,6 ud af 100. Eksperterne fremhæver den gode kvalitet og den korte bryggetid. PHILIPS HD7769/00 ender på en 2. plads i testen med en score på 93 ud af 100. Eksperterne fremhæver det dobbelte bønnekammer og kaffekværnet. Det trækker dog ned, at kaffemaskinen ikke inkluderer et permanent filter.
Testen er udført den: juni 2019
Du kan se testen her
Amazon
Amazon er et amerikansk selskab, der blev stiftet i 1995. Virksomheden sælger produkter som elektronik, husholdningsartikler, bøger og musik. På hjemmesiden kan forbrugerne anmelde de købte produkter med op til 5 stjerner. Det kan hjælpe andre forbrugere i købsprocessen.
Brugerne på Amazon er glade for PHILIPS HD7769/00, som de giver en samlet score på 4,4 ud af 5 stjerner. Mange brugere fremhæver det flotte design, kaffesmagen og kaffemaskinens funktioner. 77 globale brugere har også anmeldt GASTROBACK 42711. Samlet set får kaffemaskinen en bedømmelse over middel på 3.9 ud af 5 stjerner. Brugerne er generelt glade for kaffesmagen og timerfunktionen.
Du kan læse anmeldelserne af PHILIPS HD7769/00 her
Du kan læse anmeldelserne af GASTROBACK 42711 her
Andre relevante artikler og tests
Fandt du ikke den rette kaffemaskine i denne test, har vi her på Forbrugsguiden også en lang række andre artikler, du måske vil finde interessante.
Få et overblik over markedets bedste bedømte kaffemaskiner med vores generelle kaffemaskine og kaffemaskine med kværn tests, eller fordyb dig i en af vores mange producent-specifikke tests.
Her finder du blandt andet vores KitchenAid kaffemaskine test, vores Moccamaster test, vores Siemens kaffemaskine test, vores Melitta kaffemaskine test, vores Jura kaffemaskine test, vores Bosch kaffemaskine test og vores Wilfa kaffemaskine test. Fælles for alle disse tests er, at de hver især indeholder producenternes bedst bedømte kaffemaskiner.
Skulle du overveje, om en espressomaskine kunne være det rette valg for dig, kan vi også være behjælpelige med gode artikler om dette.
Med vores generelle espressomaskine og fuldautomatisk espressomaskine tests kan du få en god forståelse af markedet, og se hvilke modeller der har fået de bedste bedømmelser.
Også i denne kategori finder du en række producent-specifikke tests. Her kan du bland andet læse vores Philips espressomaskine test, vores DeLongi Magnifica test, vores Miele espressomaskine test, vores Siemens espressomaskine test, vores Krups espressomaskine test, vores DeLonghi espressomaskine test, vores Smeg espressomaskine test og vores Melitta Caffeo Solo test.
Læs også vores række af dybdegående tests af det australske kvalitetsmærke Sage.