DJI Mavic Air test – Her er eksperternes vurderinger af DJI Mavic Air

0

I denn DJI Mavic Air test, ser vi nærmere på eksperternes vurderinger. Vi har også lavet prissammenligning, så du kan nemt og hurtigt kan se hvilke forhandlere der er billigst online.

Vi starter artiklen med at bringe lidt baggrundsinformation omkring DJI Mavic Air, og i det efterfølgende afsnit ser vi nærmere på, hvad eksperterne mener om dronen. 

Blandt de ekspertkilder vi har undersøgt er den anerkendte testside Trustedreviews.com, samt teknologimagasinerne T3.com, Cnet.com, Digitaltrends.com, Wired.com, Techradar.com, Pcmag.com og Photographylife.com. 

Denne DJI Mavic Air test indeholder: 
🔸 Viden og information om DJI Mavic Air 

🔸 Gennemgang af hvad hver af de 8 ekspertkilder mener om DJI Mavic Air 
🔸 Købsguide: Sådan vælger du den rigtige drone 
🔸 Alt hvad du skal vide om dronelovgivningen 
🔸 Tips til hvordan du får de flotteste dronefotos 
🔸 Links til eventuel videre læsning

Bemærk venligst at Forbrugsguiden ikke selv tester produkterne, men vi samler derimod resultaterne af uvildige tests, så forbrugeren nemt kan få et overblik over de bedste produkter på markedet.


Introduktion til DJI Mavic Air

DJI Mavic Air

DJI Mavic Air vil være et godt valg for den forbruger, der ønsker en god og solid drone fra et af de bedste mærker på markedet, men som ikke koster alt for meget. Her er tale om en meget håndterbar model, som er let at tage med sig, da den ikke fylder ret meget, og dens vægt er lav.

DJI Mavic Air vejer nemlig kun 430 gram og måler 6,4 x 18,4 x 16,8 centimeter (højde x bredde x dybde). Produktet er endvidere sammenfoldeligt.

God flyvetid

DJI Mavic AirDJI Mavic Air kommer med genopladelige batterier, som sikrer en forholdsvis lang flyvetid – den ligger nemlig på op til 21 minutter. Det er ikke lige så længe som andre droner, men flyvetiden er bestemt heller ikke lav. 

Den kan også bevæge sig rigtig hurtigt – op til 38 kilometer i timen. Rækkevidden ligger på 4000 meter. Modellen kan desuden anvendes af både erfarne og nybegyndere, for en række auto-funktioner hjælper forbrugeren til at få en lettere flyvning. 

Høj optagelses-kvalitet

DJI Mavic Air er strukturmæssigt en 3-akset gimbal-drone, som er skabt til at give en rigtig god stabilisering, når der flyves. Det giver de bedste forhold for at kunne tage gode billeder og videooptagelser. 

Kameraet på dette apparat hører desuden til blandt de bedste på markedet med muligheden for at optage i 4K-videokvalitet og tage fotos med 12 megapixels. 

Det er endvidere muligt at optage i slow motion, og intelligente, indbyggede teknologier hjælper med at finde de rette lysforhold og tilpasse sig til dem. Det giver langt færre under- og overeksponerede billeder. 

Den 3-aksede struktur reducerer desuden rystelser og vibrationer under flyvningen – det gælder også motor-vibrationer. 

Mulighed for at følge objekter

DJI Mavic AirDJI Mavic Air kommer med den smarte Active Track-funktion, der tillader, at kameraet kan genkende op til 16 forskellige objekter, som dronen kan følge. Vælg objektet og lad dronen følge det – uanset hvordan det bevæger sig. 

Der findes Wi-Fi-overførsel, hvilket betyder, at man hurtigt kan overføre billeder og videoer til telefon, tablet eller computer, hvorefter man kan redigere eller dele indholdet. 

Man kan desuden styre modellen via smartphone eller fjernbetjening, og så kommer dette produkt med en smart forhindrings-sensor, der kan registrere, hvis der findes objekter forude. 

DJI Mavic Air – specifikationer 
🔵 Vægt: 430 gram 
🔵 Højde: 6,4 centimeter 
🔵 Bredde: 18,4 centimeter 
🔵 Dybde: 16,8 centimeter 
🔵 Kan foldes: Ja 
🔵 Batteri: Ja, genopladelige 
🔵 Flyvetid per opladning: Op til 21 minutter 
🔵 Rækkevidde: Op til 4 kilometer 
🔵 Hastighed: Op til 38 kilometer i timen 
🔵 Videooptagelse: 4K 
🔵 Fotos: 12 megapixels 
🔵 Tilhørende app: Ja 
🔵 Wi-Fi: Ja 
🔵 Styres via: Fjernbetjening/smartphone 
🔵 Forhindringssensor: Ja

Prissammenligning af DJI Mavic Air:

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
5.395,00 Kr. 0,00 Kr. 5.395,00 Kr. Læs mere
5.490,00 Kr. 0,00 Kr. 5.490,00 Kr. Læs mere
5.490,00 Kr. 0,00 Kr. 5.490,00 Kr. Læs mere

 

Her kan du se en præsentationsvideo af DJI Mavic Air. Videoen er produceret af DJI: 

https://www.youtube.com/watch?v=uF-WXHwzURs


Det siger eksperterne om DJI Mavic Air

Vi gennemgår i dette afsnit, hvad hver af de 8 forskellige hold eksperter skriver i deres anmeldelser af DJI Mavic Air. Vi kommer både ind på plusser og minusser for at give et så nuanceret billede af dronens evner som muligt.


T3.com

T3.com 
Vurdering: 5 stjerner ud af 5

Teknologimagasinet T3.com er meget imponerede over DJI Mavic Air og giver en absolut topscore på 5 stjerner ud af 5. 

Eksperterne kalder den for ”den bedste drone, der kan købes” i overskriften, og det er takket være både brugervenlighed, den smarte 3-aksede struktur og mulighederne for smukke 4K-optagelser. 

Kompakt og bedst på markedet

DJI Mavic AirT3.com forklarer yderligere, at denne model har en kompakt og robust bygning og er så lille, at den kan ligge i lommen. Hertil kommer den lave vægt, der øger fleksibiliteten og gør den endnu lettere at transportere. 

Kvalitetsmæssigt vurderes det, at apparatet udmærker sig særdeles positivt på alle testede områder, og ifølge T3.com er her endda tale om den mest effektive 4K-drone på markedet. 

T3.com nævner kun et par enkelte minusser ved denne maskine, og her hæfter de sig ved, at batteriet kunne have været bedre, da levetiden ikke er helt så lang (21 minutter maksimalt per opladning). Herudover savner eksperterne også en side-sensor på dronen, selv om det er godt med sensorer både fortil og bagtil. 

Hvis du ønsker at læse anmeldelsen i sin helhed, så kan den findes på T3.com.


Cnet.com

cnet logo 
Vurdering: 4,5 stjerner ud af 5 

Teknologimagasinet Cnet.com giver DJI Mavic Air en virkelig god score på 4,5 stjerner ud af 5 og er således meget begejstrede for denne maskine. Eksperterne har set nærmere på aspekterne design, batteri, funktioner og brugervenlighed, og på alle parametre klarer dronen sig godt. Både design, funktioner og brugervenlighed modtager 9 ud af 10 stjerner, mens batteri får 8 ud af 10 stjerner. 

Fantastisk til rejser

Cnet.com skriver, at hvis man leder efter den perfekte drone til rejsen, så finder man den i DJI Mavic Air. 

Denne model kommer nemlig med så kompakt et design og lav en vægt, at den er rigtig let at tage med sig – også på ferie. Eksperterne forklarer endvidere, at det er imponerende, hvor meget teknologi DJI har fået ned i så lille en krop, der kan være i lommen. 

Cnet.com kommenterer desuden, at det er smart, at dronen kan foldes sammen, og så findes der et rigtigt godt kamera på produktet, som leverer flydende 4K-videokvalitet og flotte billeder. Der findes yderligere flere auto-funktioner, som gør det endnu lettere at få gode optagelser samt en smart forhindringssensor. 

Eksperterne har dog et par anker, som mest går på batterilevetiden, som de synes er lige lav nok. Det kan også være svært at navigere via app’en, og selv om der findes en forhindringssensor, så er den ikke dækkende fra siden af. 

Hvis du ønsker at læse mere af eksperternes anmeldelse af DJI Mavic Air, så kan du læse den i sin fulde længde hos Cnet.com

Her kan du se en præsentationsvideo af DJI Mavic Air. Videoen er produceret af DJI:

https://www.youtube.com/watch?v=xrxtU7Fsam8


Trustedreviews.com

Trustedreviews.com 
Vurdering: 4,5 stjerner ud af 5

Den store internationale testside Trustedreviews.com er imponerede over DJI Mavic Air, og derfor gives der en rigtig flot karakter på 4,5 stjerner ud af 5. Eksperterne forklarer, at her er rigtig mange plusser frem for minusser, hvilket ligger til grund for den høje score. 

Rigtig mange fordele

DJI Mavic AirTrustedreviews.com skriver, at DJI Mavic Air kommer i et lille og kompakt design, der gør den nem at bære rundt på. 

Herudover er den let at flyve med – ikke mindst takket være de intelligente auto-flymodes – så eksperterne vurderer, at denne drone også vil være rigtig god til nybegynderen. 

Trustedreviews.com fremhæver desuden, at kvaliteten er rigtig høj, således at man både får gode videoer og fotos, og især panorama-funktionen er virkelig velfungerende. 

Som en bonus er apparatet operativt i alle slags vejrforhold – også blæst – men dog ikke i stærk kulde, da batterierne ikke kan klare de kolde grader. Der findes endvidere en god forhindringssensor samt en fin tilhørende app, og så er der mange funktioner at lege med. 

Eksperterne lister til gengæld nogle minusser ved produktet, og de omfatter blandt andet, at det kan være svært at skifte imellem styringsmulighederne, og så bliver billederne ikke helt så gode i dårlig belysning. Selv om der er tale om en god forhindringssensor, så kan der opstå problemer alligevel, hvis dronen letter for tæt på objekter, der er i vejen. 

Hvis du ønsker at læse mere om eksperternes anmeldelse af DJI Mavic Air, så kan du finde den i sin helhed hos Trustedreviews.com.


Digitaltrends.com

Digital trends 
Vurdering: 4,5 stjerner ud af 5

Teknologisiden Digitaltrends.com er rigtig glade for DJI Mavic Air, hvilket resulterer i en topscore på 4,5 stjerner ud af 5. Eksperterne kalder modellen for ”DJI’s hidtil bedste drone. Kommer i lommeformat og er stort set perfekt”. 

Alle de bedste funktioner i ét produkt

Digitaltrends.com forklarer, at DJI har samlet alle de bedste funktioner og teknologier, som de hidtil har skabt, skrumpet dem og indlejret dem i DJI Mavic Air. Det betyder, at her er tale om en virkelig god og moderne drone, der ikke skuffer. 

Eksperterne fremhæver blandt andet, at modellen kommer med en masse intelligente fly-modes, og så er stabiliseringen takket være gimbal-designet rigtig god. Det er lig med roligere billeder, og så hæfter eksperterne sig også ved muligheden for at kunne optage i 4K. 

Herudover roses modellen for en robust forhindringssensor og for et hæderligt batteri – især størrelsen taget i betragtning. Dog nævnes det, at der findes lidt småproblemer med kamera-kontrolpanelet af og til. 

Hele Digitaltrends.com’s anmeldelse af DJI Mavic Air findes på eksperternes hjemmeside

Her kan du se en video med flotte billeder, der alt sammen er optaget på en DJI Mavic Air drone. Videoen er produceret af DJI: 

https://www.youtube.com/watch?v=slTxM9eCDq4


Wired.com

Wired.com 
Vurdering: 8 stjerner ud af 10 

Teknologimagasinet Wired.com giver DJI Mavic Air en rigtig flot score på 8 stjerner ud af 10 og kalder i overskriften modellen ”en drone, der er spækket med automatiske funktioner, som gør både flyvning og fotografering sjovt og let”. Det konkluderes derefter, at her er tale om markedets bedste model. 

Næsten perfekt over hele linjen

DJI Mavic AirWired.com forklarer, at DJI Mavic Air stort set sætter hak i alt det, som en god drone burde kunne. For eksempel nævnes det, at produktet er utrolig let med et kompakt design, hvilket gør håndterbarheden rigtig god. Man kan tage den med stort set alle steder. Herudover er kameraet virkelig godt og tager rigtig gode billeder. 

Eksperterne roser yderligere dronen for at have en god hastighed samt en fin batterilevetid, og så findes der en velfungerende forhindringssensor, der fungerer både forud og bagud. 

Wired.com fremhæver tillige, at det er let og sjovt at flyve med denne model – ikke mindst på grund af de mange automatiske funktioner, der hjælper forbrugeren på vej. Men der savnes forhindringssensorer fra siden af, og så er der lidt kommunikationsvanskeligheder af og til. Desværre på kritiske tidspunkter, kommenteres det. 

Hvis du ønsker at læse mere om eksperternes anmeldelse af DJI Mavic Air, så kan du finde anmeldelsen i sin helhed hos Wired.com.


Techradar.com

Techradar.com 
Vurdering: 4,5 stjerner ud af 5

Teknologisiden Techradar.com giver DJI Mavic Air en virkelig god score på 4,5 stjerner ud af 5, og dermed er eksperterne meget imponerede over, hvad den kan. I overskriften skrives der, at ”denne drone er den 4K-drone i lommeformat, som man bare må eje”. 

Lille model med store ambitioner

Eksperterne karakteriserer DJI Mavic Air ved at være en lille drone med store ambitioner. Der findes utrolig meget teknologi i dette lille apparat, og eksperterne påpeger her blandt andet muligheden for 4K-video samt den 3-aksede gimbal-struktur, der øger stabiliteten meget. 

Herudover fremhæves også forhindringssensoren som værende ekstrem god samt muligheden for at kunne folde maskinen sammen, så den nemt kan opbevares i ens lomme. 

Techradar.com konkluderer, at det vil være svært at finde en anden model, der er lige så velfungerende som denne – også selv om der findes et par minusser. 

Disse minusser går hovedsageligt på et af og til lidt besværligt kontrolpanel, en for kort flyvetid og en rækkevidde, som kunne være længere. Er man nybegynder, kan man opleve, at flyvning via app’en vil føles noget kompliceret. 

Vil du gerne nærlæse hele anmeldelsen af DJI Mavic Air, findes den hos Techradar.com

Her kan du se en video om brugen af DJI Mavic Air dronen. Videoen er produceret af DJI: 

https://www.youtube.com/watch?v=_1pf4dogWgs


Pcmag.com

PCMag 
Vurdering: 4 stjerner ud af 5

Teknologimagasinet Pcmag.com er meget glade for DJI Mavic Air og giver den derfor en score på 4 stjerner ud af 5. Eksperterne kalder endda dronen for ”best of the year”, hvilket vidner om rigtig god kvalitet. 

Lige så god som de større søskende

DJI Mavic AirPcmag.com forklarer, at her med DJI Mavic Air er tale om en af de mindste droner fra DJI, men det påvirker ikke kvaliteten. Faktisk forklares det, at den er lige så god som sine større søskende, men denne version har den fordel, at den er meget let at håndtere og transportere. 

Pcmag.com roser nemlig først og fremmest den lille størrelse, men til trods for størrelsen findes der et rigtig godt batteri, som leverer en god flyvetid på 21 minutter – ifølge eksperterne vil nogle forbrugere dog finde denne flyvetid for kort. 

Eksperterne fremhæver også den forbedrede forhindringssensor, som mindsker chancen for sammenstød samt muligheden for 4K-optagelser og nogle rigtig flotte panorama-fotos. 

Herudover hæfter Pcmag.com sig også positivt ved de mange auto-funktioner og auto-modes, der gør flyvningen let og brugervenlig. Dog savnes der en mulighed for at oplade via USB, og prisen er heller ikke helt lav. 

Hvis du ønsker at læse mere om Pcmag.com’s anmeldelse af DJI Mavic Air, så kan du klikke på dette link.


Photographylife.com

Photographylife.com 
Vurdering: 4,5 stjerner ud af 5 

Teknologisiden Photographylife.com er meget begejstrede for DJI Mavic Air, og derfor modtager dronen en rigtig flot score på 4,5 stjerner ud af 5. Eksperterne forklarer, at det er en meget positiv oplevelse at flyve med denne drone, og at den klart udkonkurrerer mange af konkurrenterne. 

Ideel til den rejsende fotograf

Eksperterne fremhæver flere aspekter ved DJI Mavic Air som gode, og det inkluderer blandt andet det lille design, der gør den meget transportvenlig. 

Det uddybes, at den er let og kompakt og nemt kan pakkes med på ferie – en klar fordel i forhold til de større varianter på markedet. 

Selv med tilbehør og batteri kan der let findes plads til det hele i en normal kamerataske – derfor kalder Photographylife.com produktet for den ideelle løsning for den fotograf, der rejser meget. 

Eksperterne har vurderet DJI Mavic Air ud fra forskellige kriterier, og topscorerne er blandt andet modellens funktioner, bygningskvalitet, håndterbarhed, værdi for pengene, størrelse, brugervenlighed, hastighed og stabilitet. Batterilevetid, dynamisk rækkevidde, ISO-præstation, eksponering og billedkvalitet opnår ikke helt lige så høje scorer. 

Hvis du ønsker at læse mere om eksperternes vurdering af DJI Mavic Air, så kan du læse mere hos Photographylife.com


Opsamlende konklusion

DJI Mavic Air

Prissammenligning af DJI Mavic Air:

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
5.395,00 Kr. 0,00 Kr. 5.395,00 Kr. Læs mere
5.490,00 Kr. 0,00 Kr. 5.490,00 Kr. Læs mere
5.490,00 Kr. 0,00 Kr. 5.490,00 Kr. Læs mere

 

Efter at have gennemgået de 8 ekspertkilders anmeldelser af DJI Mavic Air, kan det konkluderes, at den overvejende kritik er meget positiv. 

Flere af eksperterne fremhæver især modellens lille størrelse, som gør den meget håndterbar og let at transportere. Flere kommenterer også, at det er utroligt, at der kan være så meget moderne teknologi i så lille et produkt, og så tager den gode billeder og videooptagelser. 

Eksperterne fremhæver desuden, at dronen generelt er let at bruge og kommer med smarte auto-funktioner, som hjælper til en bedre og lettere flyvning. 

Herudover hæfter flere eksperter sig ved den forbedrede forhindringssensor, som er god, men der mangler dog en side-sensor. Flyvetiden på 21 minutter diskuteres også, og ikke alle eksperterne er helt tilfredse med denne. 

Generelt set er eksperterne dog enormt positive over for DJI Mavic Air, og der nævnes langt flere plusser end minusser.


Købsguide: Sådan vælger du den rigtig drone

DJI Mavic Air test

Efterhånden er der kommet rigtig mange forskellige droner på markedet, så derfor kan det være svært at vælge. Baseret på ekspertviden fra Wetalkuav.com og Digital-photography-school.com guider vi derfor her til, hvad du skal overveje, inden du anskaffer dig en drone:

Formål 
Man bør starte med at overveje, hvad man ønsker at bruge dronen til – er det på hobbyplan eller i mere seriøst virke? Eller er det i professionelt øjemed såsom til overvågning eller landkort? Jo mere professionel brugen er, jo højere bør man også gå op i videokvalitet.

Drejer det sig om hobbyplan, så bør man også overveje, hvor seriøs man er omkring sin nye interesse. Man kan både få begynder-droner og modeller, der er skabt til mere erfarne flyvere.  

Pris 
prisDroner er generelt ikke billige, og prisen varierer meget fra variant til variant. Her bør man også vælge sin model i forhold til brugen og formålet. De industrielle og professionelle droner vil ofte være meget dyrere end dem til privat hobbybrug.

Generelt set vil prisen afhænge af antallet af funktioner, optagelseskvalitet og teknologi, og nogle maskiner er helt simple, hvor andre er meget avancerede. Som tommelfingerregel får man, hvad man betaler for. 

Batteritid 
Flyvetiden varierer meget fra drone til drone. Efterhånden er batterilevetiden ved at være kraftigt forbedret hos de fleste apparater, hvilket kan give op til omkring 45 minutter på vingerne. Andre kommer kun med en flyvetid på 4-5 minutter per batteriopladning. 

Igen bør man overveje, hvad man har brug for. Dronerne med de længste flyvetider koster ofte også mest. Man kan eventuelt tage ekstra batterier med, men selv med disse kan dronen ikke flyve langt, hvis flyvetiden er kort. 

Rækkevidde 
Se også efter hvor lang rækkevidden er. Vælg gerne en, der har mindst 30 meter, men de mest moderne kan faktisk have op til flere kilometer. Det er et must med en lang rækkevidde, hvis man gerne vil tage gode luftfotos.

Brugervenlighed 
DJI Mavic Air styringOriginalt set er droner noget teknisk krævende, men i dag behøver man ikke være et teknisk geni for at kunne operere en drone. Flere modeller er specifikt fremstillet til at kunne anvendes af nybegyndere, og her skal der ikke meget manuelt arbejde til, før produktet er flyveklar. 

Er man helt grøn på området, kan det dog være en god ide at anskaffe sig en model, der er brugervenlig og nybegynder-venlig. Er man helt uden erfaring, kan man også finde træningsøvelser, så man kan få mest muligt ud af produktet.

Geografi – hvor vil du flyve henne? 
Tænk over, hvorhenne du ønsker at flyve med produktet.

Eksperterne forklarer, at man bør gå efter en større drone, hvis man foretrækker at flyve i åbne områder udendørs. Her kan der også være lidt barske vejrforhold med blæst, hvilket betyder, at man har brug for en drone med en høj stabilitet for at kunne få gode billeder. Uden god stabilitet i blæsevejr vil maskinen både kunne slås ud af kurs samt give rystede optagelser. 

Satser man i højere grad på at foretage indendørsflyvning, så kan man med fordel vælge en af de mindre varianter.

Erfaren eller nybegynder? 
DJI Mavic AirSom nævnt under øvrige punkter så gør det en stor forskel, om man er erfaren eller nybegynder, når man skal ud at købe en drone. 

Er man ny på området, anbefales det at starte med et af de lidt mere prisvenlige apparater, selv om de har færre funktioner. Så kan man få et bedre begreb om droneflyvning på en simpel måde – vælg også gerne en brugervenlig model, der er designet til nybegyndere, for så kommer man meget lettere i gang.

Er man mere erfaren på området og har tjek på, hvordan man flyver og får gode optagelser, kan man med fordel investere i en af de lidt dyrere modeller for at få et endnu større udbytte af flyvningen.  

Test dig selv – hvilken drone er bedst til dig? 
DJI har lavet en test, som man kan tage, hvis man er i tvivl om hvilken model, man skal vælge. Eksperterne hjælper dig i testen med at foretage det rette valg.


Alt du skal vide om drone-lovgivningen

lovgivningDer findes en meget udførlig drone-lovgivning, man skal kende, før man sender sin første drone i luften. Baseret på informationer fra Droneregler.dk og Droner.dk bringer vi her de vigtigste punkter: 

Dronetegn: Før man må sende sin første drone i luften, skal man anskaffe sig et dronetegn, som gælder til hobbyflyvning. Det er gratis og nemt at få og er lovmæssigt påkrævet, hvis ens drone vejer mere end 250 gram.

Dronebevis: Der findes både dronebevis og dronetegn – disse er ikke det samme. Dronetegn er beskrevet ovenfor og gælder til hobbyflyvning, mens et dronebevis er påkrævet, hvis man ønsker at foretage professionel flyvning. Den professionelle flyvning har den fordel, at lidt mere er tilladt – for eksempel vil afstande ofte være lidt kortere. Dog skal der også lidt mere til for at blive tildelt et dronebevis.

Registrering: Når man køber en drone og ønsker at flyve med den, skal den først registreres hos Trafikstyrelsen inden flyvning via Virk.dk.

Forsikring: Ønsker man at anvende sin drone til hobbyflyvning, skal man tegne en ansvarsforsikring. Vil man foretage professionel flyvning, er det nødvendigt med en mere omfattende forsikring.

Orientering inden hver flyvning: En drone kan skabe problemer, hvis den kommer i karambolage med øvelser eller andre aktiviteter i luftrummet. Derfor skal man inden hver flyvning orientere sig om det aktuelle luftrum på Droneluftrum.dk.

Påkrævede afstande: Der findes meget specifikke regler for, hvor tæt man må flyve på forskellige typer af områder. Herunder bringer vi de vigtigste:

Afstand til bebyggelse: Der skal holdes mindst 50 meters afstand til bebyggelse. Bebyggelse omfatter både beboelse men også industriområder, havneområder, parker og campingpladser med mere. Ønsker man at flyve i de større byer, kan det derfor være svært at finde mulighed for dette. Vil man gerne kunne flyve tættere på bebyggelse, så er det nødvendigt at tage et dronebevis til professionel flyvning.

Afstand til lufthavne: Man skal holde en afstand på 5 kilometer til lufthavne med et almindeligt dronetegn. For militære lufthavne ligger afstanden på 8 kilometer. Med et dronebevis til professionel flyvning formindskes afstanden dog til 2 kilometer.

Afstand til menneskemængder: Der skal holdes mindst 50 meters afstand til områder med store menneskemængder. Det er i orden at flyve tættere på, hvis personerne har givet tilladelse – for eksempel hvis her er tale om publikum.

Afstand til offentlige veje: Der skal holdes 150 meters afstand til offentlige veje og jernbaner.

Afstand til skibe på vand: Der skal holdes 50 meters afstand til bemandede skibe på vandet.

Pas på naboens grund: Man må ikke flyve ind over private områder, med mindre der er givet tilladelse – det gælder for eksempel også nabogrunden.

Flyvehøjde: For at sikre at dronen ikke kan kollidere med fly, må den maksimalt komme 100 meter op i luften.

Synskontakt er påkrævet: Man må ikke bare lade dronen flyve langt afsted – den må nemlig ikke forlade førerens synsfelt.

Flyvning om natten: Natteflyvning omfatter flyvning mellem solnedgang og solopgang. Hvis man ønsker at flyve i dette tidsrum, så er det påkrævet, at dronen skal være udstyret med lys. Den må desuden kun lette og lande i oplyste områder.

Det anbefales, at man nærstuderer lovgivningen, umiddelbart inden man planlægger at flyve med sin drone. Der kan være midlertidige regler, man skal forholde sig til. Se dem blandt andet på Droner.dk.


Sådan får du de flotteste dronefotos

DJI Mavic Air test

Eksperterne fra Dronie.dk, Dji.com, Adorama.com og Digital-photography-school.com guider her til, hvordan man får de flotteste dronefotos: 

Unikt perspektiv: Dronernes kamera kan finde vinkler og perspektiver, som man ikke kan finde på landjorden. For den kreative fotograf kan dette udnyttes til at tage nytænkende billeder. Man kan både anvende personer (dog med deres tilladelse), naturen og objekter som perspektiv. 

Mønstre: Fra oven får man et andet blik på landjorden, som ikke kan ses, når man står på den. Dronens kamera kan opfange mønstre og symmetri, der både er menneskeskabte og naturskabte. Eksperterne forklarer, at man finder de bedste omkring parker og pladser. 

Markerede linjer: Leder man efter symmetri, vil afgrænsede marker være et godt sted. Veje og stier giver også flotte skarpe linjer og vinkler i billedet.

Panorama: Er man mere til naturbilleder og ikke til det så kunstneriske, så kan dronens kamera anvendes til at fange helt fantastiske panoramaudsigter, der forener naturen.

Farver: Ligegyldigt om man er til naturfotografi eller kunstneriske billeder, så findes der spændende kontraster i både naturen og menneskeskabte anlæg. Jo større kontrast, jo mere unikke billeder.

Komposition og indramning: Selv om det er nyskabende i sig selv at tage billeder fra oven, så er det stadig vigtigt med indramning og komposition i billedet. Benyt både den struktur, der allerede er der, eller ændr selv på den. Det kan være svært at bevare overblikket fra jorden af dog, hvis man selv vil konstruere sin komposition, men det kommer med øvelse.

Nytænkende selfies: Med en kameradrone kan man tage originale former for selfies – tag det fra luften i stedet og overvej både din egen stilling og den ”baggrund”, du står på (for eksempel grønt græs, blåt vand, gule nedfaldne blade eller grå asfalt).

Spændende skygger: Slip fantasien løs og skyd billeder af skygger fra både personer og objekter. Man kan få nogle flotte silhuetter fra luften.

Vinkler: Leg med vinkler. De kan være svære at se først, men det kommer med øvelse.

RAW: Skyd gerne i RAW-format (i modsætning på JPEG) og rediger billederne senere.

Husk at tjekke vejrudsigten: Vejret har en stor påvirkning på både billedernes kvalitet og omgivelsernes udtryk og forfatning. Tjek derfor vejret på forhånd og planlæg optagelserne efter vejrforholdene. Lette droner kan have problemer i blæsevejr.

Planlægning: Planlæg på forhånd hvad du vil fotografere, for husk på at de fleste droner ikke har så lang flyvetid per batteriopladning.


Alternative tests og artikler 

Er du ikke sikker på, at DJI Mavic Air er det rette valg for dig, har vi her på Forbrugsguiden også en række andre artikler, der måske kunne være interessante for dig.

Ønsker du at skabe dig et mere varieret billede af markedet, kan du med vores store DJI drone test få dig et overblik over de forskellige testvindende modeller fra den kinesiske tech-gigant.

Du kan også dykke ned i vores specifikke tests af DJI Mavic Mini og vores test af DJI Phantom 4 Pro. Begge modeller har fået fantastiske anmeldelser af forskellige ekspertkilder. 

En af de første ting du vil opleve, efter du har købt din drone er, at videomateriale hurtigt kan komme til at optage meget plads på din harddisk. Det er derfor anbefalet, at du har en god ekstern harddisk, du kan ligge dine optagelser over på.

Med vores generelle ekstern harddisk test og vores ekstern harddisk 1TB test, kan du skabe dig et overblik over de forskellige modeller på markedet. Du kan også læse vores brede SSD harddisk test, der indeholder en lang række af eksperternes favoritter.

Har du planer om at rejse med din drone, kan det være en god idé at supplere droneoptagelserne, med nogle billeder helt tæt på hvor det sker. Dertil er det værd at overveje de praktiske kvalitetskameraer fra GoPro.

Her kan du læse vores dybdegående GoPro Hero 8 test, vores GoPro Hero 7 test, vores GoPro Hero 6 test og vores GoPro Hero 5 test.

{{ reviewsOverall }} / 5   (1 Vurdering)
Vurdering
Anmeldelser Indsend anmeldelse
Order by:

Her kan du skrive en kommentar til artiklen

Show more
{{ pageNumber+1 }}
Indsend anmeldelse