GoPro Hero 5 test – Læs eksperternes vurderinger

1

Forbrugsguiden har samlet eksperternes vurdering af GoPro Hero 5
Siden GoPro lancerede deres første HERO-kamera i 2004, har det revolutioneret markedet og er i dag synonym for den særlige type af kameraer, som GoPro opfandt: Actionkameraet. Det fylder stort set intet og kan give dig fantastiske billeder af dine sports- og andre præstationer i en fantastisk god opløsning. Her ser vi nærmere på, hvordan forskellige teknologi-medier har testet og anmeldt den nyeste version af kameraet: GoPro Hero 5 – det til dato mindste og mest vandtætte GoPro Hero-kamera.

Bemærk venligst, Forbrugsguiden tester ikke selv produkter, men samler derimod resultaterne af uvildige tests, så du nemt kan få et overblik over de bedste produkter på markedet.

Prissammenligning af GoPro 5

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
1.490,00 Kr. 0,00 Kr. 1.490,00 Kr. Læs mere
2.049,00 Kr. 0,00 Kr. 2.049,00 Kr. Læs mere
2.155,00 Kr. 0,00 Kr. 2.155,00 Kr. Læs mere
2.645,00 Kr. 0,00 Kr. 2.645,00 Kr. Læs mere
2.985,00 Kr. 0,00 Kr. 2.985,00 Kr. Læs mere
2.986,19 Kr. 0,00 Kr. 2.986,19 Kr. Læs mere


Opfinderen af GoPro-kameraet hedder Nick Woodman og hans store passion er surfing. Han kommer fra Australien, men bor i dag i USA. Han fik ideen til kameraet i 2002. De næste to år brugte han på at rejse kapital til projektet ved at sælge bælter af perler og skaller fra bagenden af hans folkevognsrugbrød til surferarrangementer. Senere tilføjede han nogle smarte kamera-håndledsremme til sortimentet i hans rullende butik. Men først, da han fik en investering på næsten en kvart million dollars fra sine forældre, rakte pengene til at gå i gang.

GoPro HERO blev hurtigt et populært kamera, fordi det var så kompakt og let at sætte fast på surfbrætter, styrthjelme og andre steder, hvor det kunne give helt fantastiske og hidtil usete billedvinkler fra de mere actionprægede sportsgrene.

gopro-hero5-black

I dag beskæftiger firmaet omkring 500 ansatte og har skabt en helt ny kamerakategori, som også andre kameraproducenter har lanceret kameramodeller inden for. GoPros produktportefølje omfatter også et drone-kamera ved navn GoPro Karma og senest har de lanceret det nyeste skud på HERO-serien, nemlig version 5 og det nye, endnu mindre Session-kamera.

I det følgende ser vi nærmere på det nye GoPro HERO 5 kamera, fortæller lidt om de væsentligste nyheder og bringer et sammendrag af de første anmeldelser fra de største internationale teknologimedier online.

Her kan du se en video udgivet af GoPro selv, hvor de viser optagelser fra Hero 5:


Hvad kan GoPro HERO 5 Black?

Det fulde navn på den nye GoPro HERO-model er GoPro HERO 5 Black. Den første og mest iøjnefaldende forandring i forhold til 4’eren og de andre tidligere modeller er, at kamerahuset som man tidligere skulle sætte GoPro HERO ind i, slet ikke behøves længere.

Skal du have mulighed for at montere GoPro HERO 5 Black på eksempelvis surfbrættet eller din hjelm, skal det dog stadig sættes ind i en holder, der dog er væsentlig mindre og meget mere åben end det var på de tidligere modeller.

I denne video forklarer skaberne bag GoPro hvad den Hero 5 Black kan: 


Vandtæt ned til 10 meter

Der er heller ingen grund til at finde kamerahuset frem, hvis du vil have GoPro HERO 5 Black med dig ned under vandoverfladen eller skal bruge det på steder, hvor det kan risikere at blive vådt. Det skulle man med de tidligere modeller, der krævede et særligt vandtæt hus, for at kunne tåle turen under vandoverfladen. Men det nye GoPro HERO 5 Black er vandtæt ned til 10 meter uden behov for yderligere beskyttelse.

Du kan her se en video fra  en youtube bruger, der tester kameraet under vand: 


Bedre lyd – meget bedre lyd

En af de største udfordringer med GoPro HERO 4 og de tidligere modeller var lyden. Den var relativ dårlig, netop på grund af kamerahuset, der sad hen over den indbyggede mikrofon i kameraet.

Med 5’eren er kamerahuset væk og i forhold til forgængerne, optages lyden nu via 3 forskellige mikrofoner, der er placeret rundt om på kameraet. Når du optager video med kameraet, vurderer kameraet automatisk, hvilke af de 3 mikrofoner, der giver den bedste og mest rene lyd og vælger så automatisk at optage lyden fra denne mikrofon.


Bedre billedstabilisering

En anden stor nyhed er den nye billedstabilisering, der giver meget mere rolige billeder. På tidligere modeller forplantede rystelserne sig nemlig meget nemt til optagelserne, lige som hurtige bevægelser gennem sne og hen over sand kunne give digital støj og kedelige granuleringer i billederne.

Alle tre ting skulle være elimineret med den nye billedstabilisering. Ifølge producenten skulle den give dig lige så rolige optagelser, som det billede du selv ser med dine egne øjne under selve oplevelsen.


Bedre og mere intuitive betjeningsmuligheder

GoPro HERO 5 Black tilbyder endnu flere indstillingsmuligheder og funktioner end forgængerne. Samtidig er betjeningen blevet endnu mere intuitiv og valgmulighederne vises som separate skærmbilleder, hvor det er nemt at trykke på de forskellige valgmuligheder og se, hvilken der er valgt i øjeblikket.

Det er også muligt at foretage simple redigeringer og køre forskellige billedforbedringsprogrammer på kameraet. Alt foretages fra den 2 tommer lille skærm på bagsiden af kameraet og resultatet af dine forskellige valg kan ses direkte på billedet, inden du vælger dem.


Har du talt med dit HERO-kamera i dag?

GoPro HERO 5 Black understøtter også stemmekontrol på hele 7 sprog, der dog ikke omfatter dansk. Det gør det meget nemmere at betjene kameraet og du kan få det til at tage billeder, starte videooptagelser eller tage fotoserier i situationer, hvor det før ville have været umuligt.

Det betyder samtidig, at du får mulighed for at optage meget mere spontane billeder eller videoer, fordi du har mulighed for at starte optagelsen, uden først at skulle have fat i kameraet. Det er bare at bede det om at optage, når situationen opstår.

Her forklarer skaberne bag GoPro hvordan voice-control virker i GoPro Hero 5 Black: 


Bedre forbundet

Med GoPro HERO 5 Black bliver dine optagelser automatisk sikkerhedskopieret og lagt op i GoPro’s cloud-baserede lagertjeneste, så snart du sætter kameraet til opladning i USB-stikket på en computer. Du får en vis portion gratis lagerplads i GoPro’s sky og kan så tilkøbe mere efter behov.

Samtidig kan du – lige som til GoPro HERO 4 – få en app, så du eller dine tilskuere kan se dine optagelser på mobilen eller din tablet, mens de foregår. Du har også mulighed for at streame optagelserne direkte ud på nettet, da det lille GoPro HERO 5 Black understøtter både WiFi og Bluetooth.


Hvad siger anmelderne?

Vi har vi kigget på en række af de første anmeldelser der er blevet udgivet, fra vi en række de toneangivende internationale gadget- og teknologisites. Dem bringer vi et sammendrag af her sammen med et link til selve anmeldelsen, så du har mulighed for at fordybe dig nærmere i detaljerne.

Wired UK: Stort spring fremad for GoPro’s HERO-serie

Den britiske udgave af Wired fremhæver især den indbyggede vandtæthed som en af de største forbedringer ved det nye GoPro HERO 5 Black. Det gør det unødvendigt at beskytte det lille kamera med et særligt vandtæt hus, hvorfor lyden også opleves meget bedre på den nye 5’er.

Også stemmekontrollen fremhæves som et stort fremskridt, men desværre fandt Wired-folkene, at den ikke var helt perfekt. Tit var de nødt til at gentage en kommando, så snart der var meget baggrundsstøj. Det er ikke helt optimalt, hvis man er på vej ned af en brusende flod og lige vil have et hurtigt billede af situationen.

Men på trods af dette, virkede stemmekontrollen dog fint det meste af tiden. Samtidig roses stemmekontrollen også for at gøre det muligt, kun at optage de mest spændende og interessante passager, så du slipper for en masse ligegyldige optagelser, der bare skal skæres væk senere, når du vil efterbehandle optagelserne. Det sparer både tid, batteri og plads på hukommelseskortet.

Wired klager dog over, at den vandtætte gummibelægning på den nøgne HERO 5 nemt bliver ridset, hvilket er en ulempe, hvis man taber kameraet. Samtidig roser de dog beskyttelsesglasset foran kameralinsen, som er rimelig svær at ridse.

2 tommer skærmen på bagsiden får også rosende omtale. Især på grund af, at den er så velbelyst, at du stadig kan se masser af detaljer på skærmen selv i direkte sollys. Dog var det ikke alle berøringer, skærmen reagerede på og samme problem synes kameraets menuknap på siden at have. Gentagne tryk gav enten det forkerte mode på kameraet eller viste ikke den forventede menu.

Endelig klagede WIRED også over, at kameraet blev meget varmt under opladning. De høje temperaturer får WIRED til at stille spørgsmål ved, hvor holdbart kameraet er i længden, hvis det jævnligt varmes så kraftigt op.

Når WIRED gør regnskabet op for testen, ender GoPro HERO 5 Black dog med at få en klar anbefaling og WIRED tøver ikke med at sige, at 5’eren giver dig alt det, du nogensinde har drømt om fra et GoPRO HERO-kamera. Mere tydelig anbefaling kan de næppe give. Læs selv anmeldelsen her.


TechRadar: Det GoPro-kamera vi altid har ønsket os

Amerikanske TechRadar har også de store roser fremme i deres anmeldelse af GoPro HERO 5 Black. Først og fremmest roses GoPro HERO 5 Black for at have en lanceringspris, der er præcis 100 USD billigere end forgængeren, samtidig med, at det introducerer en række meget brugbare forbedringer og nye funktioner.

Også kameraets evne til at tage nogle fantastiske videooptagelser i 4K-opløsning fremhæves og GoPro HERO 5 Black kaldes den bedste undskyldning for at opdatere dit actionkamera, som magasinet har set i de to år der er gået, siden GoPro HERO 4 blev lanceret.

Kameraet får især ros for ikke at behøve et særligt cover for at være vandtæt, lige som touchskærmen roses for at være let at betjene. Sidst men ikke mindst roses den nye billedstabiliseringsfunktion, der giver forbavsende rolige billeder selv under meget svære omstændigheder.

TechRadar har dog også et par kritiske kommentarer til det nye GoPro HERO 5 Black. Betjeningen kræver stadig en del tillæring og det kræver en del disciplin af brugeren, hvis man vil lave professionelt redigeringsarbejde på den lille skærm. Samtidig klager TechRadar over, at de tilhørende mobil apps har en række begrænsninger, uden dog at nævne specifikt hvad de mener. Læs selv hele anmeldelsen her, der også giver rosende omtale af en række andre af GoPro HERO 5 Blacks nye funktioner og muligheder.


GizModo: Bedre, billigere og mere perfekt end HERO 4

Det amerikanske gadget-magasin GizModo er særligt begejstret for den nye GoPro HERO 5 Black. GizModo bruger i forvejen selv det gamle HERO 4 rigtig meget, når de optager produkttest og andre videoer til hjemmesiden.

De hæfter sig særligt ved, at det er lykkedes for GoPro-folkene at stoppe en GPS ind i det mikroskopiske kamera, så du altid ved lige præcis hvor du skød en bestemt video.

De nævner også den lidt hemmelige bogmærkefunktion, der automatisk sætter et bogmærke i optagelsen på steder, hvor brugeren kommer med begejstrede, forskrækkede eller andre former for udbrud. Desværre har man kun adgang til bogmærkerne, når man bruger GoPro’s eget redigeringsprogram, men her er det til gengæld også en god specifikation, der gør det nemt og hurtigt at finde de interessante steder på dine optagelser.

Derudover fremhæver GizModo de samme fordele, som også de tidligere omtalte tests påpeger som klare forbedringer. Det drejer sig blandt andet om de tre mikrofoner og at kameraet er vandtæt ned til 10 meter.

På minussiden nævner GizModo, at den nye 5’er har en kortere batterilevetid end den gamle 4’er. En halv time kortere for at være helt præcis. Skylden giver GizModo de mange nye funktioner, der belaster batteriet mere. Især hvis du slår GPS’en fra, kan du forbedre batterilevetiden, ligesom batteriet holder længere, hvis du reducerer antallet af gange, hvor du bruger touchskærmen på bagsiden til at betjene kameraet med. Du kan læse hele testen her.


Computerbild.de: Videoopløsning og betjening I top

Tyske Computerbild giver GoPro’s nye 5’er en jævn og pæn anmeldelse. Især fremhæver de videokvaliteten og stemmestyringen, der også virker på tysk.

Touchskærmen får en rosende omtale på den ene linje og får smæk på den næste for at være meget lille. Derudover fremhæver Computerbild vandtætheden ned til 10 meter og viser et meget sjovt eksempel, hvor man har placeret kameraet på bunden af et glas vand, der så kan drikkes af, mens kameraet optager det.

GPS-funktionen og det nye USB-C stik får også positiv omtale. Lidt overraskende klager det tyske magasin over, at der ikke findes særlig meget tilbehør til kameraet endnu. Her må de på en eller anden måde have overset det faktum, at alt det eksisterende tilbehør på markedet også kan bruges til det nye GoPro HERO 5 Black. Læs selv deres anmeldelse her.


Chip.de: Actionkameraet der lytter

Et af Tysklands ældste computermedier er CHIP, der har været på banen siden starten af 1980’erne. De har altid været hurtigt ude med at anmelde alt hvad der rører sig på teknologi- og gadget-markedet. Så derfor er det ikke overraskende, at de allerede har haft fat i det lille GoPro HERO 5 Black kamera.

Folkene hos Chip.de hæfter sig især ved den flotte UHD-opløsning og den bedre fokusering og billedstabiliseringen i kameraet. De har også lovord omkring stemmestyringen, som de bruger en del plads på i forhold til andre funktioner. Endelig har de rosende ord om touchskærmen og de muligheder den giver for efterbehandling af optagelserne.

På minussiden nævnes den kortere batterilevetid, som de især oplever, hvis de optager i UHD-opløsning. Endvidere er de utilfredse med, at der følger mindre med til GoPro HERO 5 Black end der gjorde til HERO 4, hvilket jo skyldes, at der ikke længere er brug for et særligt kamerahus til undervandsbrug. Læs hele testen her.

Hvis du er interesseret i at sammenligne med det nye GoPro 6, så kan du med fordel læse vores GoPro 6 artikel.
I denne artikel ser vi nærmere på 6eren og samler en lang række ekspertvurderinger. Så du nemt kan få et overblik over, hvordan kameraet vurderes af forskellige eksperter. Du finder tests fra både Skandinavien, England, Tyskland og USA.

Prissammenligning af GoPro 5

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
1.490,00 Kr. 0,00 Kr. 1.490,00 Kr. Læs mere
2.049,00 Kr. 0,00 Kr. 2.049,00 Kr. Læs mere
2.155,00 Kr. 0,00 Kr. 2.155,00 Kr. Læs mere
2.645,00 Kr. 0,00 Kr. 2.645,00 Kr. Læs mere
2.985,00 Kr. 0,00 Kr. 2.985,00 Kr. Læs mere
2.986,19 Kr. 0,00 Kr. 2.986,19 Kr. Læs mere